Skip to main content

Et mylder af liv på markedsdag i Gl. Kongsgård

Pressemeddelelse   •   Jun 01, 2017 06:19 CEST

Der bliver gode chancer for at komme hjem med et godt fund og en oplevelse rigere, når Lejre Museumsforening og ROMU inviterer til markedsdag på Gl. Kongsgård.

I samarbejde med Lejre Museumsforening inviterer ROMU til den traditionsrige og stemningsfulde markedsdag på Gl. Kongsgård i Gl. Lejre. 

Gl. Kongsgård vil være fuld af aktiviteter fra de mange håndværks- og salgsboder. Kom og oplev hørberederne og blegekonerne, cigarmageren, børstenbinderen, trædrejeren, uldpigerne, plantefarverne, rebslageren, skemageren og mange flere håndværkere og producenter. 

På dagen sælges der også planter fra den gamle bondehave på Gl. Kongsgård, der til dagligt passes af frivillige fra Lejre Museumsforening. 

I markedscaféen sælges der kaffe, te, saft og kage, ligesom der er mulighed for at købe øl og sandwich. Parkering på anvist plads ved Lejre Museum/Hestebjerggård. Enkelte handicap p-pladser ved Gl. Kongsgård.

Tid og sted:
Søndag d. 11 juni, kl. 11-16 på Gl. Kongsgård
Orehøjvej 12, 4320 Lejre
Gratis entré

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.