Pressemeddelelse -
FORTIDSMINDEDAG - SE EN HELLERISTNING BLIVE MALET OP
Den 28. april er det Fortidsmindedag over hele landet. På Frederikssund Museum benytter vi chancen til at invitere til et særligt kig på helleristninger og på fagfolkenes arbejde med de sælsomme tegn, som er hugget i sten.
En helleristningssten, som tidligere har ligget ved stranden ud for Sønderby i Hornsherred, Frederiksund kommune, er for nyligt blevet rykket til haven ved Frederikssund museum. Stenen blev lagt ved stranden af en tidligere lodsejer, men er oprindeligt fundet et helt andet sted.
De mange skåltegn på stenen vil blive opmalet i samarbejde med Museumsinspektør Flemming Kaul fra Nationalmuseet, som også vil fortælle historier om helleristninger og kulthuset fra Venslev, som også kan ses i museets have.
Tid, pris og sted
28. april, kl. 13-15.
Gratis
Frederikssund Museum, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris
Kontaktperson for yderligere informationer
Museumsinspektør Palle Ø. Sørensen
E: palleos@romu.dk
T: +45 46 31 81 49
Related links
Emner
- Kunst, kultur, underholdning
Kategorier
- nationalmuseet
- flemming kaul
- fortidsmindedag
- helleristning
- frederikssund museum
Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.