Skip to main content

FREDAGSJAM MED NYT STJERNESKUD PÅ RAGNAROCK

Pressemeddelelse   •   Jan 20, 2017 08:20 CET

I denne måneds Fredagsjam på RAGNAROCK kan du d. 27. januar kl. 15.30 møde den talentfulde sangerinde Leonora, når hun indtager scenen og fylder rummet med dragende toner og fængende selvkomponerede sange.

Den unge talentfulde sangerinde Leonora er et helt nyt stjerneskud på den danske musikhimmel. Med fængende selvkomponerede sange, fortolkede covers, og en dragende vokal, har hun allerede begejstret på mindre spillesteder i København. Hun har optrådt som support for bla. Phlake, Alex Vargas og Patrick dorgan. Genren trækker referencer fra både soul og R&b men også med elektroniske elementer.


Fredagsjam sker på RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, d. 27. januar kl. 15.30-16.15 og entréen er gratis. 
Der vil være mulighed for at forsyne sig med mad og drikkevarer i Cafe RAGNAROCK før, under og efter koncerten. 

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet

ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. ROMU forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte