Pressemeddelelse -

FREDERIKSSUND MUSEUM MED PÅ KULTURDAG VED HAVNEN

Byg broer med Frederikssund Museum til Kulturdag på havnen den 31. august.

Broer. De kan være visuelle pejlemærker, imponerende ingeniørkunst og æstetiske værker, men fælles for dem er, at de skaber forbindelser og fortæller historier.

Til september åbner den nye Kronprinsesse Marys Bro og skaber en ny forbindelse over Roskilde Fjord. 151 år efter den første bro blev indviet. Frederikssund Museum tager forskud på fejringen og bygger bro og skaber nye forbindelser til Kulturdag ved Havnen i Frederikssund.

Kom og lav din egen brokonstruktion af spaghetti og skumfiduser eller lur selve Leonardo da Vincis brokonstruktion og se om du kan gøre ham kunsten efter. Du kan også tage Frederikssund Museums store broquiz eller møde folkene bag museumsskibet Sommerflid!

Tid, pris og sted:

31. august 10-15
Gratis
Havnen, Frederikssund

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • færgegården
  • frederikssund museum
  • havnen i frederikssund

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Stefanie Høy Brink

Museumsinspektør Formidling og nyere tid +45 46 31 81 51