Pressemeddelelse -

FYRAFTENSSANG PÅ ROSKILDE MUSEUM

Roskilde Museum varmer op til 1. maj, når vi inviterer til endnu et fællessangsarrangement den sidste dag i april.

Som optakt til 1. maj dykker vi ned i arbejderhistorien for at se nærmere på politisk brug af fællessangen. Den socialdemokratiske arbejderbevægelse har en stærk tradition for at synge og sin helt egen sangskat.

Pianist og sanger Micael Lindberg styrer slagets gang ved tangenterne, og museet bidrager med korte oplæg om sangene, deres tid og historie. Der er mulighed for selv at ønske sange inden for dagens tema.

I fællesskabets ånd må man være indstillet på at dele sangbog med sin sidemand eller –kvinde. Medbring gerne egen højskole- eller arbejdersangbog.

Tid, pris, sted

30. april kl. 16-17.30

25 kr. Billetter kan købes på billetto.dk eller i Roskilde Museums butik. Billetprisen er inkl. en lille servering tilpasset arrangementets tema. Begrænset antal billetter.

Roskilde Museum 

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • arbejdersangbog
  • fællessang
  • højskolesang
  • roskilde museum
  • arbejderhistorier
  • 1. maj

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Sidsel Risted Staun

Formidlingschef Formidlingsafdelingen 4631 6519