Pressemeddelelse -

GÅ EN TUR MED SAGNKONGERNE

"Kong Rolf lagde sin hovedstad på det sted, der hedder Lejre. Det er i Danmark og det var en stor og stærk borg, som var anseligere og prægtigere end noget andet sted i alt, hvor man kunne vise ødselhed, og som man havde hørt om."

Sådan fortælles det i sagnkongen Rolf Krakes egen saga, og der er nok noget om snakken - de seneste års arkæologiske fund i Lejre understøtter fortællingerne om, at Gl. Lejre har været et sted for magtfulde konger og slægter.

Kom med på kulturhistorisk vandring i det spændende landskab omkring Gl. Lejre og få hele historien. Besøg kongernes haller vest for landsbyen, gravpladsområdet mod øst og hør de drabelige sagn om kongeslægten Skjoldungerne. Krøniker eller ej. Både Nationalmuseets udgravninger i skibssætningsområdet og ROMU´s fund af mægtige haller og pragtgenstande kan efterhånden ikke afvise dem.

Besøg efter vandringen udstillingen ”Sagnkongernes Lejre” og få fortalt om de fund og genstande, der i dag er med til at udpege Lejre som et, i hvert fald, betydeligt stormandssæde i jernalder- og vikingetid. Undervejs er museet vært for en lille gudedrik til ganen.

Tid, pris og sted

24. juni, kl. 13-15

Pris: Alm. entré

Lejre Museum

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • landskabsvandring
  • vandretur
  • skjoldungerne
  • sagnkongerne
  • lejre museum

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535