Pressemeddelelse -

HANDS ON! BLIV KLOGERE PÅ FORTIDENS HÅNDVÆRK

På Frederikssund Museum kan du lørdag 15. juni opleve de ældre håndværk og se, hvad en arkæolog også laver. 

Museets have og gårdsplads bliver omdannet til små værksteder, hvor arkæologer, en flinthugger, en vådbinder og en bådebygger vil arbejde og stå klar til at svare på spørgsmål. F.eks. hvorfor står arkæolog Anders Hagensen og vasker jord? Og hvad er et makrofossil? 

På Stenalderbopladsen sidder arkæolog Astrid Wolff-Jensen og arbejder med tak – kom forbi og hjælp hende! Eller se, hvordan flinthugger Sofus Stenak tålmodigt hugger flinten til et redskab. På gårdspladsen og i Nordlængen er der fjordværksted, hvor du kan møde vodbinder Henry Leo Petersen, der viser, hvordan man binder gammeldags fiskegarn. 

Du kan lære at binde knob eller tage en tur med trækfærgen hen over gårdspladsen. Bådebygger Lasse Vestergaard restaurerer museets gamle joller og står klar til at fortælle om, hvordan man byggede joller og sejlede med dem.

Tid, pris og sted:15. juni, kl. 11-15.
Gratis (alm. entre til museets udstilling)
Frederikssund Museum

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • arkæologi
  • håndværk
  • frederikssund museum

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Stefanie Høy Brink

Museumsinspektør Formidling og nyere tid +45 46 31 81 51