Pressemeddelelse -

Hyggelig uhygge på Frederikssund Museum

Tirsdag den 31. oktober kl. 16-18 inviterer Frederikssund Museum til allehelgensaften med værksteder og sang.

Snyd eller slik!? Frederikssund Museum inviterer til allehelgensaften, hvor alle er velkomne til en uhyggelig hyggelig aften.

Her kan du dekorere flotte lanterner og lave dine egne lys af bivoks. Når mørket falder på, går vi i haven og synger lanternesange. Og hvis der bliver sunget højt nok, så kan det være den gamle færgemand kommer på besøg, og han har ofte noget godt med i sin sæk.

Så tag familien med ud i den friske luft og oplev en allehelgensaften fuld af hygge og børneaktiviteter.

Tid, sted, pris:
31. oktober, kl. 16-18
Gratis
Frederikssund Museum, Færgelundsvej 1, Frederikssund

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • frederikssund museum

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535