Pressemeddelelse -

KILDEMARKED PÅ TADRE MØLLE

Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og giv nostalgien lov til at bruse gennem kroppen. Tadre Mølle inviterer til det årlige Kildemarked Sankt Hans aftens dag, søndag den 23. juni.

Den smukke Tadre Mølle i Elverdamsdalen har siden 2001 afholdt det populære Kildemarked d. 4. søndag i juni og i år er ingen undtagelse. Her på den østlige side af den naturskønne dal danner både de sammenløbende åer, skoven, stierne omkring engene og den gamle vandmølle de perfekte rammer om sommerens dejligste marked.

På møllegården har ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner genoplivet den gamle tradition med at kalde til kildemarked omkring Sankt Hans. På kildemarkeder mødes håndværkere, gøglere og kræmmere for at handle og vise frem, mens folk strømmer til for at opleve både stemning og købe originale, håndlavede varer.

Oprindeligt sagde traditionen, der har rødder tilbage i middelalderen, at man kunne blive helbredt ved at drikke af vandet fra hellige kilder, der var specielt livgivende omkring Sankt Hans. Det blev et tilløbsstykke, der gav anledning for handel og sjov og har udviklet sig til en kærkommen årlig begivenhed for hele familien. Til Kildemarkedet på Tadre Mølle er der underholdning, en lang række boder med alskens lækre varer, salg af mad, sødt og drikke samt en en fantastisk atmosfære.

Tid, pris og sted
23. juni, kl. 10-16
Alm. entré. Voksne: 25 kr. Børn og unge under 18 år: Gratis
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Hvalsø

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • romu
  • tadre mølles venner
  • sankt hans
  • elverdamsdalen
  • kildemarked
  • tadre mølle

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Isabella No'omi Fuglø

Museumsinspektør 42 24 52 51