Pressemeddelelse -

KOM TÆT PÅ DE EVENTYRLIGE VALKYRIER

Kom tæt på nordisk mytologis dødsengle, de eventyrlige valkyrier, når Lejre Museum inviterer til valkyrieværksted i vinterferien d. 23.-26. februar kl. 11-15.

Kom til børneværksted på Lejre Museum i vinterferien, hvor vi stiller skarpt på de sagnomspundne valkyrier. Valkyrierne var i nordisk mytologi Odins kvindelige hjælpere, der tog til menneskenes land og udpegede, hvem der skulle falde ærefuldt i kamp. De udvalgte krigere skulle herefter tilbringe efterlivet i Valhal (de slagnes hal), hvor de hver dag trænede og gjorde sig klar til at kæmpe mod jætterne ved Ragnarok (verdens undergang).

Fra Danmark kender vi flere fund af valkyriefigurer, og der er også fundet hovedet af et sådant smykke i Gl. Lejre, som er udstillet på Lejre Museum. Valkyriesmykkerne giver os et sjældent og detaljeret indblik i vikingetidens dragt- og hårmode og på Lejre Museum kan du i vinterferien, under vejledning, designe og fremstille din egen valkyrie i ler. Det koster almindelig entré til museet. 

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • lejre museum
  • nordisk mytologi
  • mytologi
  • historie
  • myter

Lejre Museum er en del af museumskoncernen ROMU, som blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet

ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. ROMU forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535