Pressemeddelelse -

KOM TIL KILDEMARKED VED TADRE MØLLE

Tag på kildemarked og deltag i en tradition, der trækker tråde mange århundreder tilbage.

Tadre Mølle i Elverdamsdalen har siden 2001 afholdt Kildemarked d. 4. søndag i juni. Her på den østlige side af den naturskønne dal danner både de sammenløbende åer, skoven, stierne omkring engene og den gamle vandmølle de perfekte rammer om markedet.

Roskilde Museums afdeling på møllegården har genoplivet den gamle tradition med at kalde til kildemarked omkring Sankt Hans. På kildemarkedet mødtes håndværkere, gøglere og kræmmere faldbydende alskens varer, ofte, og deraf navnet, ved en helligkilde. Oprindeligt sagde traditionen, at man kunne blive helbredt ved at drikke af kilde-vandet, der var specielt livgivende omkring Sankt Hans. Det var dog først i 1800 tallet at det årlige kildebesøg udviklede sig til egentlige markeder og at folk begyndte at betragte markederne som en fest og en kærkommen udflugt for hele familien.

Tid, pris og sted
25. juni, kl. 10-16
Pris: Alm. entré
Tadre Mølle

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • tadre mølle
  • kildemarked

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Gl. Kongsård, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535