Pressemeddelelse -

Ludere, lommetyve og lirekassemænd - foredrag om underdanmark fra guldalder til velfærdsstat

Mon ikke mange af os har haft en bedstemor eller oldefar, der har fortalt historier om at være fattig i gamle dage; om at måtte leve af grød, gå i udtrådte sko og komme ud at tjene som 13 årig? Og mon ikke mange af os har tænkt, at det lød som om det var for flere hundrede år siden? Faktisk er det i et historisk perspektiv nærmest i forgårs, at de fleste danskere levede under ringe kår.

Onsdag d. 1. juni kl. 19-21 kan du komme til foredrag med Liv Thomsen om den forrygende udvikling fra 1830’erne til 1970’erne, og vi møder den anden halvdel, dem der levede i skyggen, langt fra de bonede gulve og pæne borgerhjem. F.eks. Ole Kollerød, tyv, morder og halshugget på Amager Fælled i 1840, Christian Christensen, rabarberdreng opvokset på Nørrebro i 1890’erne, da panserbasser og børster sloges på hvert et gadehjørne, Marie Christensen, én af Danmarks slavinder, altså tjenestepiger, der levede under kummerlige forhold i starten af 1900-tallet, og som stiftede det der i dag er FOA, og Miss Florens, én af de mange gøglere, der hutler sig igennem tilværelsen, og som tilhører en gruppe af outsidere på landevejen i 1930’erne -1950’erne.

Dårlig kost og sult var hverdag for Danmarks fattige. Fra midten af 1800-tallet kunne de få sig måltid varm mad i et af de folkekøkkener, der blev oprettet i de store byer. Spisehuset ROMUS har ladet sig inspirere af de historiske folkekøkkener og serverer før foredraget et godt måltid mad til en lavere pris. Publikum til foredraget kan spise kl. 17-19. Bordreservation vil være en fordel. Se mere på www.romus.nu eller ring på tlf. 46408043

Arrangementet foregår på Roskilde Museum. Prisen er 50 kroner, og billetter kan købes på billetto.dk

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • foredrag
  • arrangement
  • roskilde museum

Roskilde Museum er en del af museumskoncernen ROMU, som blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet

ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. Roskilde Museum forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535

Relaterede events