Pressemeddelelse -

PÅSKE PÅ LEJRE MUSEUM

Der er gode muligheder for en hyggelig familieudflugt på tværs af generationer, når Lejre Museum lægger hus til sjove påskelege og levende kulturhistorie i dagene op til påskens helligdage. Det er gratis for børn at være med. 

Æg har altid spillet en vigtig rolle i påsken. I gamle dage fik karle og piger på gårdene hårdkogte æg som en slags bonus, og de hårdkogte æg var en lækkerbisken efter en lang vinter, hvor hønsene ikke havde lagt æg. Ofte var æggene smukt dekorerede og kunne bruges som indsats i påskelege, hvor man kunne vinde æg fra hinanden. 

Lejre Museum er i to dage fyldt med påskeaktiviteter. Bland dine egne farver med pigment og æggeblomme og mal påskeæg, prøv at puste æg og lav påskekort. Prøv ligeledes at ”trille æg” og gå på æggejagt efter de æg, som påskeharen har gemt!

Tid, pris og sted
18. og 19. april, kl. 12-15
Alm. entré. 50 kr. for voksne. Børn og unge under 18 år: Gratis.
Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • male æg
  • trille æg
  • påsketradition
  • for børn
  • for hele familien
  • påskelege
  • lejre museum

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Isabella No'omi Fuglø

Museumsinspektør 42 24 52 51