Pressemeddelelse -

RAGNAROCK rocker derud af

Blot en måned efter åbningsweekenden har RAGNAROCK - museet for pop, rock og ungdomskultur rundet 17.000 besøgende. 

Der er tæt trafik på den røde løber, der fører op til RAGNAROCK på Rabalderstræde. Siden åbningsweekenden 30. april - 1.maj har 17.000 gæster besøgt museet, og det med stor tilfredshed og ros til udstillingerne samt museets rammer og arkitektoniske ydre.

"Vi oplever utrolig positiv respons fra vores besøgende i forhold til vores udstillinger, vores digitale løsninger og ikke mindst de fortællinger, som er museets DNA. Folk kan spejle deres egen historie i museets fortællinger, og det er en spændende rejse for rigtig mange," siger direktør i museumskoncernen ROMU, som står bag RAGNAROCK, Frank Birkebæk.

Et moderne kulturhus med mod på mere

Ideen bag RAGNAROCK er ligeledes ideen om et pulserende kulturhus, der skal fungere som et kulturelt samlingspunkt. Museet arbejder konstant på at udvikle og tilbyde særarrangementer og kulturelle oplevelser i nye rammer, hvor kulturhistorien og musikken formidles gennem nye kanaler.

"Det har været essentielt for os at skabe et museum, som tør tage skridtet videre, og som ikke kun passivt formidler, men som interagerer med, involverer og inddrager de besøgende i museets verden. Og det tror jeg tiltaler rigtig mange mennesker," siger Frank Birkebæk.

RAGNAROCK vil henover over sommeren være til stede med en stand på bl.a. Copenhell, mens der på både Northside Festival, Jelling Festival og Grøn Koncert i samarbejde med Tuborg Musik opstiller to udstillingscontainere, hvor festivalgængerne kan få et sneakpeak af museet. Derudover vil der være gratis adgang på museet under Roskilde Festival med gyldigt festival-armbånd for 2016 i perioden 25.-29. juni.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • museum ragnarock
  • musik
  • museum
  • udstilling

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet

ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. Roskilde Museum forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535

Relateret materiale

Relaterede events