Pressemeddelelse -

SVEDIG AFTEN I HØJT TEMPO TIL WOMBATTLES PÅ RAGNAROCK

Husk høreværnet, når vi endnu engang afholder den fedeste freestylerapkonkurrence på RAGNAROCK d. 19. maj kl.19-22, og byder på en aften i højt tempo med skarpe punchlines, beskidte gloser, svedige rim og tunge beats fra både erfarne og uerfarne rappere til denne omgang Wombattles.

En aften med svedige rim, tunge beats og knivskarpe punchlines. Oplev freestyle rap battle, når WomBattles endnu engang indtager caféscenen på RAGNAROCK med landets stærkeste freestyle rappere, som vil dyste mod hinanden 1 mod 1, ord mod ord, om titlen som den næste Wombattle Champ. 

WomBattles er en dansk freestyle konkurrence, som blev startet af den tidligere freestyle rapper Fresco. Senere hen er Mikkel Norup trådt til og hjælper til med at afvikle arrangementet, der snart har to år på bagen. WomBattles er kendt som et månedligt event, som har rygte for at være enormt underholdende. Med tiltag som Upcommer Battles hvor helt nye uerfarne rappere får lov at prøve kræft samt tagteam turneringer har WomBattles i den grad sat sit præg på den nye generation af freestyle rappere i Danmark.

Det bliver en fed aften i højt tempo og hvor der ikke bliver sparet på uddeling af verbale tæsk.
Café RAGNAROCK er åben og der kan købes kolde drikkevarer under hele arrangementet

RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, Roskilde

25. kr. billetter købes i museumsbutikken på RAGNAROCK, i døren eller på billetto.dk

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • museum ragnarock

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet

ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. ROMU forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535