Pressemeddelelse -

SYNG FORÅRET I MØDE PÅ ROSKILDE MUSEUM

Roskilde Museum fejrer forårets komme med en times gratis fælles morgensang fra Højskolesangbogen torsdag den 1. marts kl. 9.

På årets første forårsdag er der mulighed for smøre stemmelæberne og at synge foråret ind på Roskilde Museum. Det foregår under ledelse af Michael Lindberg, der er uddannet sanger fra Det kgl. Teater. I dagens anledning sidder han dog bag tangenterne og vil spille os igennem fællessangen, hvor vi sammen kommer til at glæde os over klassikere som 'Den blå anemone' af Kaj Munk og 'Kom maj du søde milde'. 

Der bliver også mulighed for deltagerne for at komme med egne ønsker og således sætte sit præg på dagens repertoire.

Museet byder på kaffe og te til at varme stemmen op med – og et stykke wienerbrød til at holde energien oppe med! 

Vi glæder os til en morgen, hvor vi fylder museet med samvær, hygge og ikke mindst – smukke toner. Alle er velkomne!

Tid, pris og sted
1. marts, kl. 9-10
Gratis
Roskilde Museum, Skt. Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • roskilde museum

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Isabella No'omi Fuglø

Museumsinspektør 42 24 52 51