Pressemeddelelse -

Tilbage til fortiden i Lützhøfts Købmandsgård

Ingen smartphones, ingen fjernsyn og ingen computerspil - i Lützhøfts Købmandsgård kan du tage familien med til en hyggelig dag i sommerferien, når købmandsgården og Håndværksmuseet inviterer til gamle lege, træværksted og hestevognskørsel for hele familien d. 6.-8. juli.

Tag familien med en tur tilbage til rødderne, når Lützhøfts Købmandsgård og Håndværksmuseet inviterer til sommerdage i den gamle købmandsgård, hvor der vil være fuld af oplevelser, leg og aktivitet. 

Gratis aktiviteter

I Købmandsgården kan børn og voksne i alle aldre lege som man gjorde det på bedstefars tid. Man kan bl.a. kaste med hestesko, hoppe i elastik, lege med en springgås, trille med tøndebånd, gå på stylter og meget mere. I Håndværksmuseet kan man save, hamre og nitte brugsting og legetøj ud fra datidens metoder.

Derudover kan du tage familien med på køretur i hestevogn rundt i Roskilde by, hvor du kan se den fantastiske bymidte. En hestevognstur koster kun 25 kroner for voksne og 20 kroner for børn.

Aktiviteterne er åbne fra 6. - 8. juli, alle dage fra kl. 11-14.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • lege
  • historie
  • fortid
  • gamle dage
  • lützhøfts købmandsgård

Lützhøfts Købmandsgård er en del museumskoncernen ROMU, som blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet

ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. Roskilde Museum forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535

Relaterede events