Pressemeddelelse -

TUNGE BEATS OG SVEDIGE RIM PÅ RAGNAROCK

I efterårsferien inviterer RAGNAROCK endnu en gang til fredags jam, der denne gang står hip hoppens tegn, når freestyle rapkonkurrencen WomBattles indtager caféscenen. Hal12 afholder afterparty.

Fredag d. 21 oktober kl. 18:00 – 21:00 afholder Ragnarock igen fredags jam, der denne gang lægger hus til en vaskeægte freestyle rap battle, når konkurrencen WomBattles indtager caféscenen med svedige rim, tunge beats og selvfølgelig knivskarpe punchlines. Otte af landets stærkeste freestyle rappere dyster mod hinanden 1 mod 1, ord mod ord, om titlen som den næste Wombattle Champ. Der selvfølgelig gratis adgang, og der kan købes kolde drikkevarer i caféen.

Lokal opvarming og efterfest i Hal12
Den lokale freestyle rapper Swiff fra Roskilde-området står for opvarmningen. Swiff har deltaget i og vundet utallige freestyle arrangementer, og senest til MC's Fight Night 2015, hvor han kom helt til semifinalen, mens han også har vundet Nordic Urban Challenge i 2013.

Efter konkurrencen afholder Hal12 efterfest fra kl. 21-02, hvor der vil være DJ og live optrædener.

Konkurrence af rappere for rappere

WomBattles er en dansk freestyle konkurrence, som blev startet af den tidligere freestyle rapper Fresco. Senere hen er Mikkel Norup trådt til og hjælper til med at afvikle arrangementet, der snart har to år på bagen. WomBattles er kendt som et månedligt event, som har rygte for at være enormt underholdende. Med tiltag som Upcommer Battles hvor helt nye uerfarne rappere får lov at prøve kræft samt tagteam turneringer har WomBattles i den grad sat sit præg på den nye generation af freestyle rappere i Danmark. 

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • museum ragnarock
  • hiphop
  • hip hop
  • musik
  • konkurrence
  • rap
  • freestyle
  • fredag

RAGNAROCK er en del af museumskoncernen ROMU, som blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet

ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. ROMU forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535