Pressemeddelelse -

En hel buket af spændende oplevelser for børn og voksne i efterårsferien.

Hvorfor er der så meget skov i Nordsjælland?

Hvilke fisk var det, man havde i dambrugene i Rudeskov?

Hvem er ham Matthias Moth, og hvad er det egentlig med Moth og ordbøger?

Tag hele familien med til Mothsgården, der ligger idyllisk i Søllerød ved kirke, kro og gadekær. Gå en dejlig tur på den smukke Søllerød Kirkegård og gå ned af den stejle bakke gennem skoven til bredden af Søllerød sø.

Lær om Rudersdals historie og prøv den digitale formidling.

Børn og legeglade voksne kan prøve stylter, sjove spil og lege fra gamle dage, indendørs og ude i den gamle have. Man kan også tegne urter i det hyggelige køkken med brændekomfuret.

Stå næsten ansigt til ansigt med Matthias Moth i hans værelse, og hør ham fortælle om det med ordbogen.

I år kan du også deltage i den spændende urtejagt. Du skal finde urterne, der er gemt i museets udstilling eller i haven, og her finde ledetråde til, hvorhenne på kroppen, man i gamle dage mente, urterne at virkede. Der trækkes lod om præmier mellem alle besvarelser søndag d. 20. oktober kl. 15.


Som noget helt nyt har vi i år bygget en sjov halmballe-labyrint, man næsten kan blive væk i!

Hele familien kan deltage inde og ude i alle aktiviteter, så meget I har lyst til.

Besøg Mothsgården i efterårsferien fra lørdag d. 12. oktober til

søndag d. 20. oktober.

Åbningstid: Tirsdag, onsdag og fredag kl. 12-16. Torsdag kl. 12-20.

Lørdag og søndag kl. 11-16. Mandag lukket.

Entre til museet: Voksne kr. 40. Børn under 18 gratis adgang.

Se også: https://museer.rudersdal.dk/rum/temaer/mothsgaarden

Emner

  • Kultur

Regions

  • Hovedstaden

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine knap 56.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Kontakt

Jens Gregersen

Pressekontakt Head of Communications 46 11 11 50