Pressemeddelelse -

Kom til en formiddag med Danmarks bedste naturvejleder Morten D.D.

Grøn Puls 60+ og Morten D.D.

Du har måske set Morten D.D. i tv-programmerne "1 døgn, 2 hold, 3 dyr" og "Bidt af Naturen", eller hørt ham i "Morgen på P1", hvor han med sin aldrig svigtende begejstring fortæller om den danske natur.

Her er virkelig tale om en fagmand, der har noget på hjerte - og så er han tilmed sjov!

Kom og hør om naturen i Rudersdal og Danmark, og gå hjem med et stort smil på læben, meget klogere - og måske med en spirende, ny interesse for det levende derude.

Foredraget er et samarbejde mellem Hjerteforeningen og RudersdalRutens Univers. Efter foredraget er det være muligt at være aktiv med Grøn Puls 60+ og få målt blodtryk hos Hjerteforeningen.

Alle er velkomne - både nuværende deltagere på Grøns Puls 60+ holdene, men også dig som er nysgerrig og overvejer at begynde. Husk behageligt tøj du kan bevæge dig i. Det er valgfrit om du ønsker at deltage i fællestræningen.

Arrangementet er målrettet 60+.

Dato: 9. september, kl. 9.00-12.00

Sted: Kultursalen på Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 B, 2840 Holte

Billet: Billetter fås via Oplevrudersdal.dk - søg på 'kend din natur'

Pris: Fri entré - arrangementet kræver billet

Påklædning: Tøj til at bevæge sig i.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine knap 56.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Kontakt

Jens Gregersen

Pressekontakt Head of Communications 46 11 11 50