Pressemeddelelse -

Oplev Papa Kotji i Reprisen - koncert for hele familien

Søndag den 17. november kan hele familien komme med til årets sidste familiekoncert i Reprisen

Kan man virkelig spille så hurtigt på guitar, at der springer gnister og køre så hurtigt i hestevogn at den brænder?

Ja, siger trioen Papa Kotji - der med fuld skrue spiller og fortæller historien om den omrejsende musikant Django, der i 1930’erne opfandt den franske stilart ”swing manouche", også kaldet gypsy jazz eller sigøjnerjazz. I dag har sigøjnerjazz en væsentlig plads i jazzhistorien, og publikum vil til koncerten opleve, hvordan musik kan formidle følelser, idet genren både er munter og melankolsk.

Tid og sted: Kl. 14-15, Reprisen, Øverødvej 10-12, 2840 Holte

Billetter: 50 kr. pr. person - for koncert og popkorn.

Køb billet på www.reprisen.dk

Familiekoncerter er professionel musik spillet i børnehøjde og en musikalsk brobygning mellem skole, børnehave og familier. Børnene får en anderledes og stor musikalsk oplevelse sammen med deres familie (vejl. aldersgruppe 4-9 år). De ældste børnehavebørn kan vise mor, far og bedsteforældre en smagsprøve på de koncertoplevelser, der venter dem i skolen og de yngste skoleelever kan vise de musikoplevelser de får i skolen. Familiekoncerterne er skabt i samarbejde mellem LMS Familie og Skolekoncerter (Levende Musik i Skolen og Ruderdal Kommune, Kultur.  

Emner

  • Musik

Regions

  • Rudersdal Kommune

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine knap 56.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Kontakt

Jens Gregersen

Pressekontakt Head of Communications 46 11 11 50