Pressemeddelelse -

Vi har brug for dig til coronaberedskabet

Har du erfaring inden for det sundhedsfaglige eller pædagogiske område, og vil du hjælpe til, hvis det bliver nødvendigt?

I Rudersdal Kommune forbereder vi os på at tage imod et stigende antal syge, udsatte og ældre borgere, så hospitalerne har plads til at hjælpe patienter med coronavirus.

Derfor har vi brug for din hjælp, hvis du har en relevant sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund eller erfaring, og som har lyst til at hjælpe til, hvis det bliver nødvendigt. Arbejdet er lønnet.

Hvem kan hjælpe

Du kan hjælpe, hvis du fx har en sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund og har tid til at tage nogle vagter. Det kan være, at du er studerende, er gået på pension, er ledig, midlertidigt ledig eller har en anden jobfunktion i dag. Er du er i risikogruppen for at blive alvorligt syg, hvis du smittes med corona, skal du ikke ansøge.

Er du interesseret?

Vi hører meget gerne fra dig, hvis du kan hjælpe. Tilmeld dig på rudersdal.dk: Coronaberedskab

Vi gør opmærksom på, at vi endnu ikke har behov for ekstra personale, men vi forbereder os på, at behovet kan komme.

Læs mere om den aktuelle situation i kommunen på www.rudersdal.dk/corona.

Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine data på www.rudersdal.dk/minedata

Emner

  • Politik

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 56.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Kontakt

Jens Gregersen

Pressekontakt Head of Communications 46 11 11 50

Relateret materiale