Pressemeddelelse -

Vil du og din familie være med til at få julestemningen helt på plads på Mothsgården?

Så er der julestue!

Det er både 1. december og første søndag i advent. Vi tænder adventskransen, og stuerne begynder at dufte af gran, nelliker og kanel. Lysene tændes på juletræet på gårdspladsen, og nissefamilien holder, som altid, øje med julehyggen fra loftsvinduet. Så er vi klar til at tage hul på julen.

Kom til vores hyggelige julestue for børn og voksne på Mothsgården.

Lad os sammen få den ægte julestemning på plads allerede fra 1. december. Så holder den lige til juleaften.

Juleværksted

I det hyggelige køkken med brændekomfuret klipper og klistre vi gammeldags julepynt. Imens fortæller museumsinspektør Anne Birgitte Gurlev om julemanden, nisser og andre af vores gode gamle juletraditioner. Har I tid og lyst, leger vi ”mus” – en sjov, gammel juleleg med pebernødder.

Familieleg

Mens du klipper og klistrer, kan din far eller mor gå på ”Snapse-jagt” i udstillingen. Men måske skal du hjælpe lidt til, så de kan vinde en stor flaske af Moths fineste Valnøddesnaps årgang 2019 til Julefrokosten.

Vi sørger for materialer til julepynten. 

Mothsgården byder også på  Moths fineste hjemmelavede glögg samt kaffe eller te til de voksne og saft eller kakaomælk til børnene. Og så er der selvfølgelig juleknas til alle.

Sted: Mothsgården, Søllerødvej 25, 2840 Holte

Tid: Søndg d. 1.december Kl. 12-15

Pris:  Kr. 60 inkl. Entre til Mothsgården. Børn under 18 år gratis.

Tilmelding ikke nødvendig.

Related links

Emner

  • Arrangement

Kategorier

  • julestue
  • jul
  • mothsgården
  • historie
  • børn
  • museum

Regions

  • Hovedstaden

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine knap 56.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Kontakt

Jens Gregersen

Pressekontakt Head of Communications 46 11 11 50