Nyhed -

Rejseapps til din ferie

Kender du det, når du kigger din smartphone igennem og tænker ”gid jeg dog havde flere apps”?

Nej? Heller ikke os… MEN der findes dog flere forskellige apps, som kan vise sig at være meget brugbare under sommerferien.

Udenrigsministeriet

Det danske Udenrigsministerium har for nyligt lanceret en app ved navn UM Rejseklar. Selve appen er simpelthen en ren service for alle danske rejsende der enten skal ud og rejse eller allerede er ude og rejse. Appen giver dig mulighed for at modtage målrettede beskeder fra Udenrigsministeriet i tilfælde af krisesituationer, mulighed for at registrere udlandsopholdet på Danskerlisten, oplysninger om pas- og visumregler og meget mere. Du kan læse mere om appen her.

TripAdvisor

Du har med sikkerhed hørt navnet før og kender måske endda også til selve tjenesten. MEN hvis du er ny ”kunde” så får du her en hurtig præsentation. Appen tilbyder prissammenligninger af hoteller og viser anmeldelser af bl.a. restauranter i dit nærområde. Appen er derfor super god at have ved hånden, hvis I går i en ukendt by og leder efter et billigt sted at sove, den bedste restaurant i området osv.

Google Translate

Se nu her – det er virkelig en smart app. Hvis du gerne vil undgå at bestille mad på restauranter uden egentlig at vide hvad du har bestilt, så skynd dig ind og download denne app. Det smarteste ved appen er, at du kan holde din telefon over tekst på eksempelvis et gadeskilt, et menukort el. lign., og appen vil automatisk oversætte for dig.

Related links

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • backpacking
  • rejseforsikring
  • safeaway
  • udlandsophold
  • ungdomsrejseforsikring

Kontakt

Ole Ærthøj

Pressekontakt Managing Director

Relateret materiale