Pressemeddelelse -

Fuldmagt skal sikre at rejsende ikke kommer i klemme

Det var nær endt galt, da en ung mand for nyligt blev indlagt under sin ferie i Sydeuropa. Hans sygdom udviklede sig kritisk, og han blev derfor lagt i koma. Sideløbende med indlæggelsen begyndte en lang dialog med den praktiserende læge i Danmark. Lægen ville ikke udlevere fortrolige informationer om sin patients helbred til safeAway, som var afgørende for selskabets stillingtagen til dækning - og påkrævet iht. forsikringsbetingelserne.

Konsekvensen blev, at hospitalet hvor den unge mand var indlagt, trak behandlingen i langdrag. Betalingsgarantien kunne først stilles af forsikringsgiveren efter at alle nødvendige oplysninger kom frem. Denne situation kunne have været undgået, hvis den unge mand inden afrejse havde givet en fuldmagt til et familiemedlem, som dermed kunne anmode lægen om at afgive de nødvendige oplysninger.

Alle forsikringsselskaber har undtagelser i deres betingelser, der omhandler eksisterende og kroniske sygdomme før afrejse. Derfor er det også helt normal procedure, at selskaberne indhenter medicinske oplysninger fra den forsikredes praktiserende læge, for at vurdere om der er dækning. Problemet opstår, hvis patienten er bevidstløs og dermed ikke kan give sit samtykke til udlevering af oplysninger. Fastholder den praktiserende læge behovet for tavshedspligt, opstår problematikken.

Problemet opstår, når reglerne om tavshedspligt administreres nidkært, og når den sunde fornuft sættes ud af spil. Ole Ærthøj, direktør i safeAway siger: ”Vi forstår udmærket behovet for beskyttelse af persondata, men vi påpeger samtidig at folk kan komme i klemme, hvis man ikke tager sine forholdsregler, og får afleveret en fuldmagt til sin nærmeste, før man tager til udlandet.”

safeAway forenkler nu muligheden for at give fuldmagt, ved at lægge en fuldmagtserklæring op på hjemmesiden, som nemt kan downloades og underskrives før afrejse. Gennem en fuldmagt kan rejseforsikringsselskabet hurtigst muligt modtage de informationer, det skal bruge, for at fastslå dækning – uden at bede de praktiserende læger om at bryde deres tavshedspligt. Et relativt simpelt dokument kan altså være med til – i yderste tilfælde – at redde liv.

Ole Ærthøj opfordrer alle kunder til at udfylde fuldmagten, der vil kunne vise sig at være af stor praktisk betydning i forbindelse med en kritisk ulykke eller sygdom under rejsen. ”Historien om vores forsikringskunde i Sydeuropa endte heldigvis godt, men for de involverede er det en yderst ubehagelig situation at blive fanget i, og denne sag er desværre ikke den eneste vi har oplevet af sin art”.

Uanset om man er kunde hos safeAway eller ej, har man mulighed for at benytte sig af tilbuddet om at downloade en fuldmagt. Fuldmagten er gratis og udfyldes online på www.safeaway.dk. safeAways kunder tilbydes ligeledes muligheden for at indsende kopi af fuldmagten, der arkiveres sammen med policedokumenterne.

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • fuldmagt
  • rejseforsikring
  • årsrejseforsikring
  • eksisterende lidelser
  • ungdomsrejseforsikring
  • safeaway
  • ole ærthøj
  • dokumentation

safeAway er et 100% danskejet selskab som er specialister i rejseforsikring. Vi sælger rejseforsikringer online - direkte til dig uden fordyrende mellemled. Du køber din rejseforsikring på mindre end fem minutter og modtager dine forsikringsdokumenter på mail lige efter købet.

Kontakt

Ole Ærthøj

Pressekontakt Managing Director