Gå til indhold
Innovationspris til Nortons diamantklinge 4x4 Explorer+

Nyhed -

Innovationspris til Nortons diamantklinge 4x4 Explorer+

2012 årets ”Innovation Award” er tildelt Nortons diamantklinge 4x4 Explorer+ i en konkurrence arrangeret af Business Federation of Luxembourg (FEDIL). 4x4 Explorer+ belønnes i ”Process Category” for den nye og innovative fremstillingsmetode som anvendes på Saint-Gobains fabrik i Bascharage, Luxembourg for diamantklinger i diameter 300 mm og større. Den nye fremstillingsmetode medfører meget stor fleksibilitet i fremstillingen og rationel produktion.

4x4 Explorer+ er en diamantklinge som kan skære i forskellige materialer som beton, armeret beton, asfalt, granit og stål op til 5 mm tykkelse, hvilket betyder mindre behov for lagerbeholdning af specielle klinger, samt tidsbesparelse, da der ikke skal skiftes klinge ved forskellige materialer. 4x4 Explorer+ har 12 mm høje diamantsegmenter, hvilket giver 20 % længere levetid, og segmenterne er desuden riflede som giver 40 % hurtigere skæring. Diamantklingen findes i diameter 230, 300 og 350 mm til anvendelse på benzindrevne håndholdte maskiner, skærebord og gulvsav. Klinger med diameter 300 mm og 350 mm har trapez-formede segmenter, hvilket giver mindre vibrationsniveau og gør arbejdet mere bekvemt for brugeren.

Emner

Kategorier

Kontakt

Erik Møller

Erik Møller

Pressekontakt Salgschef Danmark +45 2323 5244

Verdens største producent af slibeprodukter

Saint-Gobain Abrasives A/S er førende leverandør af slibeprodukter og indgår i Saint-Gobain Abrasives som verdens største producent af slibeprodukter. Saint-Gobain Abrasives A/S er en veletableret leverandør til den danske industri, autobranchen og distributører og er bedst kendt for en meget bred vifte af produkter af meget høj kvalitet. I Danmark markedsføres flere af Saint-Gobain’s velkendte mærker som Norton, Flexovit, Winter, Clipper og Nimbus.