Skip to main content

Bekvem og hurtigere slibning med ny skrubskive

Pressemeddelelse   •   Maj 25, 2016 10:32 CEST

Flexovit MaXX 3 skrubskiver

Bekvem slibning med bedre komfort efterspørges ofte af operatørerne i industrien. Flexovit lancerer en ny skrubskive, der giver større komfort for operatøren og samtidig hurtigere afvirkning. Den nye skrubskive, som har betegnelsen MaXX 3, giver ifølge producenten også færre vibrationer.

Flexovits nye skrubskive MaXX 3 har et nyt slibemiddel som i kombination med et kraftigere bindemiddel giver højere afvirkningshastighed og længere levetid og derved større komfort for operatøren. Den nye skrubskive har takket være den nye sammensætning lavere vibrationsniveau som i kombination med at slibningen kan udføres med lavere arbejdstryk gør arbejdet mere behageligt for operatøren. MaXX 3 sliber også hurtigere samtidig med giver den højere afvirkning. Tests har ifølge producenten vist, at MaXX 3 skrubskive afvirker med op til 70 % mere materiale end andre skrubskiver med keramisk slibemiddel. Den længere levetid medfører også færre driftsstop for skift af skiven samt mindre affald, da færre skiver forbruges.

Flexovit MaXX 3 skrubskiver er beregnet til brug i vinkelslibere til slibning af stål, højlegerede chrom legeringer, rustfrit stål og andre hårde legeringer. Sortimentet omfatter skrubskiver med 7 mm tykkelse i diameter på 115, 125, 150, 180 og 230 mm. Den nye skrubskive er såkaldte ikke-jernholdige, dvs. indholdet af jern, chlor og svovl er mindre end 0,1%, hvilket eliminerer risikoen for forurening af arbejdsemnet.

”Takket være den nyudviklede skrubskive MaXX 3 får operatøren en mere bekvem slibning med lavere vibrationsniveau samtidig med at slibningen forløber meget hurtigere, hvilket resulterer i lavere samlede slibeomkostninger. Vi tilbyder omkostningsfrit at præsentere de besparelser der ligger i at skifte til denne nye generation af slibeskiver, uanset hvad der anvendes i dag” siger Erik Møller, Salgschef hos Saint-Gobain Abrasives A/S.

Saint-Gobain Abrasives A/S er førende leverandør af slibeprodukter og indgår i Saint-Gobain Abrasives, verdens største producent af slibeprodukter. Saint-Gobain Abrasives anvender den nyeste teknologi, er førende inden for udvikling af nye slibematerialer og byder på en række førende mærker som Norton, Clipper, Nimbus, Flexovit, Winter og Baystate.

Vedhæftede filer

PDF-dokument Word-dokument