Gå til indhold
Norton Bevel System

Pressemeddelelse -

Norton Bevel System

Fasning og afrundning af kanter og radier kræves for at få en stærk og holdbar svejsefuge eller for gennemføringer. Norton lancerer en serie maskiner og fræseværktøjer, Norton Bevel System.

 I det nye sortiment indgår to forskellige maskintyper: NorBevel-12 som er en større og mere kraftfuld maskine som er velegnet til fasning op til 12 mm dybde samt NorBevel-6 som er en mindre maskine specielt velegnet til fasning og afrundning af f.eks. mindre huller og åbninger fra 18 mm diameter. Begge maskintyper findes både som elektriske og pneumatiske og i sortimentet indgår endda forskellige fræsehoveder med forskellige radier og vinkler til forskellige slags metaller. Maskinerne er meget brugervenlige, da de stort set er vibrationsfrie og spånerne er tilstrækkeligt store til at falde ned og eliminerer farlige støvpartikler i luften iflg. producenten. Udskiftning af fræsehoved udføres med et enkelt værktøj (unbrakonøgle) og udføres meget hurtigt og enkelt.

Ved fasning inden svejsning giver NorBevel-maskinerne en konstant og eksakt vinkel hvilket giver en stærkere svejsefuge. Endvidere giver fasningen ingen forureninger, hvilket giver en svejsefuge af højere kvalitet. Fasningen går desuden hurtigt: 1,2 m fasning udføres på 1 minut. NorBevel er desuden koldt skærende, hvilket gør at misfarvning af emnet elimineres. Ved afrundning af åbninger og kanter giver NorBevel en større og rundere overflade hvilket giver et bedre underlag til maling og lakering. Takket være den rundere form behøves oftest ikke beskyttelse for at undgå slidtage ved eksempelvis kabelgennemføringer. Med den mindre maskine NorBevel-6 kan afrundning af hul ned till 18 mm diameter laves.

”Takket være de nye maskiners kompakte og lette konstruktion kan fasning og afrundning udføres hurtigere og enklere og desuden forbedre arbejdsmiljøet for operatøren eftersom maskinerne stort set er vibrationsfrie og spånerne er så tilpas store, at de falder ned uden at bidage med farligt støv. Fasning og afrundning kan også gøres mere effektivt og med bedre slutresultat da NorBevel giver en fin overflade uden brænding hvilket eliminerer efterbearbejdning.” siger Erik Møller, salgschef hos Saint-Gobain Abrasives A/S.

Emner


Saint-Gobain Abrasives A/S er førende leverandør af slibeprodukter og indgår i Saint-Gobain Abrasives, verdens største producent af slibeprodukter. Saint-Gobain Abrasives anvender den nyeste teknologi, er førende inden for udvikling af nye slibematerialer og byder på en række førende mærker som Norton, Clipper, Nimbus, Flexovit, Winter og Baystate.

Kontakt

Erik Møller

Erik Møller

Pressekontakt Salgschef Danmark +45 2323 5244

Verdens største producent af slibeprodukter

Saint-Gobain Abrasives A/S er førende leverandør af slibeprodukter og indgår i Saint-Gobain Abrasives som verdens største producent af slibeprodukter. Saint-Gobain Abrasives A/S er en veletableret leverandør til den danske industri, autobranchen og distributører og er bedst kendt for en meget bred vifte af produkter af meget høj kvalitet. I Danmark markedsføres flere af Saint-Gobain’s velkendte mærker som Norton, Flexovit, Winter, Clipper og Nimbus.