Pressemeddelelse -
Ny finbearbejdningsrondel til profiler
Norton lancerer en ny rondel specielt til anvendelse til finbearbejdning på metal. Den nye rondel har en blød og fleksibel opbygning, hvilket gør den særdeles ideel til bearbejdning af profilerede emner.
Rondellen anvendes for at give en jævn overfladefinish efter slibning eller for at opnå en dekorativ overfladefinish, på flere forskellige typer af metal som rustfrit stål, kulstål, aluminium, messing, bronze etc.. Den anvendes også som sidste trin inden polering for at opnå en spejlblank overflade.
Rondellen er opbygget af lameller af polernylon som er limede på højkant på en bagstøtte af glasfiber, hvilket giver en meget blød og bøjelig bearbejdning. Rondellen er 115 mm i diameter med 22 mm hul og anvendes på vinkelsliber. Det bedste resultat opnås ved lav hastighed, og derfor bør vinkelsliberen have variabel hastighed. Rondellen findes i forskellige grov/finheder, og også i varianter med en blanding af polernylon og slibelærred, som forener polernylons fleksibilitet med slibelærreds aggressivitet.
Emner
Kategorier
Saint-Gobain Abrasives A/S er førende leverandør af slibeprodukter og indgår i Saint-Gobain Abrasives, verdens største producent af slibeprodukter. Saint-Gobain Abrasives anvender den nyeste teknologi, er førende inden for udvikling af nye slibematerialer og byder på en række førende mærker som Norton, Clipper, Nimbus, Flexovit, Winter og Baystate.