Skip to main content

Ny lamelrondel med længere levetid

Pressemeddelelse   •   Okt 09, 2012 07:30 CEST

Den nye lamelrondel, med betegnelsen Norton X-Treme High Density, er opbygget med en meget kraftig nyudviklet polybomuldsryg (kombination af bomuld og polyester) belagt med den seneste generation af Norzon slibemiddel. Den nye lamelrondel indeholder ekstra mange slibelameller, hvilket giver væsentlig længere levetid. Desuden opnås en blød slibning, hvilket gør X-Treme High Density ideel til for eksempel kantslibning og rundinger. Lamelrondellen er meget modstandsdygtig mod nedbrydning og itu rivning, hvilket også bidrager til den længere levetid. Slibemidlet som anvendes er til jern, stål og rustfrit stål og giver en ekstra høj afvirkning på kort tid.

X-Treme High Density anvendes på vinkelsliber og findes med konveks bagplade i glasfiber i diameter 125 mm i kornstørrelser 40 og 60.

Saint-Gobain Abrasives A/S er førende leverandør af slibeprodukter og indgår i Saint-Gobain Abrasives, verdens største producent af slibeprodukter. Saint-Gobain Abrasives anvender den nyeste teknologi, er førende inden for udvikling af nye slibematerialer og byder på en række førende mærker som Norton, Clipper, Nimbus, Flexovit, Winter og Baystate.

Vedhæftede filer

PDF-dokument