Skip to main content

Ny lamelrondel til krævende slibning

Pressemeddelelse   •   Feb 07, 2011 15:00 CET

Norton lancerer en ny lamelrondel med forbedret egenskaber specielt beregnet til aggressiv slibning og bearbejdning af kanter og svejsninger ved højt arbejdstryk. 

Den nye lamelrondel, som har navnet Norton Quantum, er med en ekstra kraftig polyesterryg belagt med et nyudviklet keramisk slibekorn. Den kraftige ryg gør lamelrondellen meget modstandsdygtig mod sønderrivning, hvilket giver den en lang levetid. De keramiske slibekorn giver høj afvirkning på kort tid, hvilket samtidig øger produktiviteten. 

Polyesterdugens keramisk slibekorn er belagt med en specielt udvalgt supersize (køle- smøremiddel), som giver Norton Quantum en kølig slibning. Denne egenskab reducerer varmeudvikling under slibning og mindsker derfor risikoen for at gøre emnet blåt trods den kraftige afvirkning, hvilket gør den ideel at anvende til slibning, afgratning af varmfølsomme materialer som rustfri stål, krom, kobolt, titan og andre hårde metaller.

Norton Quantum er specielt anvendelig til meget krævende slibning med højt arbejdstryk med kraftfulde maskiner. Den er især velegnet til hårde materialer som svejsesømme på eksempelvis støbte dele, rustfri, kobolt og krom. 

Lamelrondellen har en bagstøtte af glasfiber og anvendes på vinkelsliber og findes i dimensionerne 115 mm, 125 mm og 180 mm i korn str. 40, 60 og 80. 

For yderligere information se www.saint-gobain-abrasives.com

Saint-Gobain Abrasives A/S er førende leverandør af slibeprodukter og indgår i Saint-Gobain Abrasives, verdens største producent af slibeprodukter. Saint-Gobain Abrasives anvender den nyeste teknologi, er førende inden for udvikling af nye slibematerialer og byder på en række førende mærker som Norton, Clipper, Nimbus, Flexovit, Winter og Baystate.

Vedhæftede filer

PDF-dokument Word-dokument