Skip to main content

Nye diamantslibekoppe med iHD-teknologi giver hurtigere og mere komfortabel slibning

Pressemeddelelse   •   Apr 19, 2016 10:33 CEST

Norton Clipper introducerer et nyt sortiment af diamantslibekoppe til beton og andre byggematerialer. De nye slibekoppe har slibesegmenter fremstillet med den nye iHD-teknologi, hvilket giver op til 30% længere levetid og hurtigere slibning ifølge leverandøren.

Nortons nye fremstillingsproces infiltreret High Density (iHD) giver en meget ensartet og høj densitet på tværs af hele segmentet uden behov for at anvende højt tryk (som er nødvendig ved konventionel skive). Takket være dette, kan man fremstille meget robuste segmenter, der går jævnt og holder formen samt sikre en hurtigere bearbejdning ved høj hastighed, giver produktet en længere levetid og giver større mulighed for at fremstille segmenter i forskellige former.

Det nye sortiment af diamantslibekoppe, med betegnelsen CG, har et unikt segment design, som giver stor slibeoverflade. Dette giver bedre komfort for brugeren med bl.a. lavere vibrationsniveau. Slibekoppene findes i tre forskellige varianter med forskellige egenskaber, f.eks. til slibning af beton, armeret beton, natursten, slibende materiale, samt mellemhårde og hårde byggematerialer. Findes i diameter på 100 mm, 125 mm og 180 mm til anvendelse på vinkelslibere.

"Takket være de unikke egenskaber med iHD-teknologien får brugeren en mere komfortabel slibning med bl.a. mindre vibrationer og øget produktivitet gennem hurtigere slibning og længere levetid, "siger Erik Møller, Salgschef hos Saint-Gobain Abrasives A/S.

Saint-Gobain Abrasives A/S er førende leverandør af slibeprodukter og indgår i Saint-Gobain Abrasives, verdens største producent af slibeprodukter. Saint-Gobain Abrasives anvender den nyeste teknologi, er førende inden for udvikling af nye slibematerialer og byder på en række førende mærker som Norton, Clipper, Nimbus, Flexovit, Winter og Baystate.