Nyhed -

Habito – gipsvægge med revolutionerende bæreevne og styrke

Gyproc Habito™ er en ny hårdfør gipsplade, som er 10 gange så robust som en traditionel gipsplade, og så er den skruefast. Ophæng stort og tungt på ét lille punkt, helt uden forboring eller anvendelse af plugs. En almindelig træskrue klarer 40 kg ved vertikal belastning på væg.

Revolutionerende bæreevne
Den revolutionerende bæreevne er resultatet af en ny patenteret gipsteknologi. Hemmeligheden bag styrken, er sammensætningen af materialet, hvor vi bruger en meget hård gipskerne med en høj fiberarmering.

Slut med dårlige løsninger
Nogen gange ser vi, at der i gipsvægge anvendes træplader i kombination med gipsplader, for opnåelse af øget skruefasthed. Dette er en løsning med en række ulemper. Mere besværlig montering, reduceret lyd- og brandisolering, samt øget risiko for revnedannelser, er blot nogle af ulemperne. Og hvem tager ansvaret for, og dokumenterer den færdige væg?

Dokumentation for hele væggen
Indervægge med Gyproc Habito er fuldt dokumenterede, og ud over den forbedrede styrke og skruefasthed, viser test af Habito vægge, at lyd- og brandkrav ofte kan opfyldes med færre pladelag, uden isolering i væggens hulrum eller med slankere profiler. Dette kan spare tid, penge og endda gulvplads.

Let at montere, spartle og male
Habito pladerne kan tilskæres med kniv og monteres efter samme principper som Gyprocs øvrige gipsplader til indervægge. Overfladebehandlingen er også ligeså nem og effektiv, da pladerne er forsynet med forsænkede spartelkanter og har en glat og jævn overflade.

Habito pladerne kan anvendes i hele væggen, eller man kan nøjes med at anvende dem i dele af væggen efter behov. Pladerne har nemlig samme tykkelse som en traditionel gipsplade, og kan dermed kombineres, uden at det vil medføre niveauforskelle i pladesamlingerne.

Bæredygtig løsning
Gyproc Habito er mærket i bedste klasse M1 for indeklima, og udtjente Habito plader og pladerester kan genanvendes 100% til produktion af nye gipsplader.

Related links

Emner

  • Bygning, ejendom

Kategorier

  • skruefast gipsplade
  • skruefast
  • habito
  • robust gips
  • robuste gipsplader
  • gips plader
  • gipsvægge
  • gyproc
  • letbyggeri
  • skruefast gips
  • gipsplade

Kontakt

Marit Petersen

Pressekontakt Communication Manager ISOVER 42127830

Marie Jensen

Pressekontakt Marketingkoordinator Weber +45 4212 7757