Pressemeddelelse -

Saint-Gobain på Building Green i Forum: Oplev bæredygtighed i alle byggeriets faser

Mød Verdens største byggevareproducent, Saint-Gobain, på Building Green i Forum og oplev, hvordan man i praksis gør moderne nybyggeri og bygningsrenovering bæredygtigt i alle faser. Seks Saint-Gobain-selskaber sætter ”grønt” fokus på alle led – fra produktion og transport over byggepladsen og livet med bygningerne til genbrug.

På Saint-Gobain standen kan man blandt andet opleve en spændende model, der visualiserer, hvordan klima, miljø og arbejdsforhold kan tænkes ind i hver enkelt detalje i byggeriet. Det er en hel lille by med fabrikker, huse med grønne tage og fokus på indeklimaforhold – herunder lyd, lys og luft – transport af byggevarer, arbejdsmiljø osv.

Der vises også film fra nogle af de mest spændende bæredygtighedsprojekter herhjemme i år, herunder Green Solution House og DTU’s Solar Decathlon-projekt.

Mød de dygtigste eksperter

Man kan på standen møde de bedste fagfolk fra hver af de seks Saint-Gobain-selskaber. Og der er mulighed for, at professionelle og studerende kan drøfte deres projekter og ideer med dem. Hensigten er, at gæsterne skal gå oplyste og inspirerede fra standen, så de selv kan arbejde videre med bæredygtige principper og produkter i byggeriet.

Saint-Gobain er en markant aktør på det danske byggemarked – med en forpligtelse over for klima og miljø. Derfor er de enkelte produkters miljøpåvirkning dokumenteret i alle led med tredjeparts-verificerede EPD’er.

De seks danske Saint-Gobain-selskaber på fællesstanden er Ecophon, GLASSOULTIONS, GYPROC, ISOVER, WEBER og Saint-Gobain GLASS.

Emner

  • Bygning, ejendom

Kategorier

  • isover
  • genbrugsglas
  • miljørigtig isolering
  • saint-gobain
  • glasuld
  • bæredygtighed
  • isolering

Saint-Gobain Denmark A/S består af de tre selskaber Gyproc, ISOVER og Weber. Sammen med resten af Saint-Gobain Group designer, producerer og distribuerer de byggematerialer og løsninger, der spiller en rolle for vores velvære og vores alles fremtid inden for byggeriet. Vi leverer løsninger med fokus på brandsikring, fugtsikring og lydisolering til indervægge, facader, etagedæk, lofter og gulve.

Som en af verdens førende leverandører til byggeriet kombinerer Saint-Gobain innovation, ekspertise og en stor portefølje, der kan møde næsten alle de behov der måtte være i forbindelse med byggeprojekter.

Saint-Gobain Group, grundlagt i Frankrig i 1665, har mere end 179.000 ansatte i 67 lande. Saint-Gobains løsninger findes overalt i vores daglige liv: i bygninger, transport, infrastruktur og i mange industrielle applikationer. De bidrager til komfort, ydeevne og sikkerhed, samtidig med at de adresserer udfordringer for bæredygtig konstruktion, ressourceeffektivitet og klimaændringer.

Kontakt

Marit Petersen

Pressekontakt Communication Manager ISOVER 42127830

Relateret materiale