Skip to main content

Danmark og den teknologiske guldfeber

Blogindlæg   •   Jan 09, 2018 13:35 CET

Den teknologiske guldfeber raser med kunstig intelligens i centrum siger Jesper Schleimann, Nordisk Innovationschef i SAP

Antallet af handler med virksomheder, som har speciale i kunstig intelligens (eller rettere Machine Learning som er teknologien, der driver udviklingen), var 26 gange større i 2017 end i 2015. Værdien af handlerne lå omkring 150 mia. kr i 2017, fortæller magasinet Economist. Den slags virksomheder takseres efter medarbejdernes kloge hoveder, og prisen kan komme helt op på 70 mio. kr pr ansat med viden om kunstig intelligens. Derfor er specialister og opstartsvirksomheder inden for dette felt i meget høj kurs, og graden af global investering i denne viden taler et meget tydeligt sprog. Jeg håber 2018 bliver året, hvor Danmark også får købt sig nogle spader, og hvor nogle danske guldgravere finder en guldåre!

AI er big business

Når man besøger Silicon Valley mærker man meget tydeligt, at en global, teknologisk guldfeber er i gang inden for kunstig intelligens, Big Data og tilhørende grundlæggende teknologier. På meget få år har denne teknologi bevæget sig ud af laboratorierne og ind i hverdagslivet. Amazon, Google, Facebook og Netflix er nærmest funderet på den. Og talegenkendelse, selvkørende biler og robotter er andre sikre tegn på rækkevidden af denne software-baserede revolution, som vi kun befinder os i begyndelsen af. Patenterne inden for AI er nu ligeligt fordelt mellem USA og Kina i det globale førerfelt, og man skal ikke glemme de kinesiske giganter Tencent, Baidu og Alibaba i denne guldfeber. Sidstnævnte satte en voldsom rekord for e-handel på singles day (kinesernes svar på Black Friday) 11. november med en dagsomsætning på 175 mia. kr og 777 mio. leverede pakker. Alibaba har også annonceret et tre-årigt investeringsprogram inden for kunstig intelligens med et årligt budget på over 40 mia. kr.

Dansk hub for innovation

Det er store tal, som viser, at et globalt kapløb er i gang om at finde de nye guldårer inden for software. Danmark skal være med, og fra Digitalt Vækstpanel fik vi i 2017 et glimrende forslag om, at regeringen investerer 100 mio. kr i at starte et dansk center for kunstig intelligens. Sådan en hub for vækst og innovation skal bringe virksomheder, universiteter, forskere og fonde sammen om at udvikle IoT, kunstig intelligens og Big Data på dansk jord. Og EU har også nogle midler, som vi kan bringe os i betragtning til. Forslaget er supergodt, for vi skal være med, og vi skal forstå hvad der foregår, selv om det også må stå klart, at Danmark som sådan ikke kan blive en teknologisk stormagt på det her område. Vi får nok ikke en dansk Vestas inden for kunstig intelligens, men Vestas og mange andre virksomheder får brug for at forstå - og integrere – software-revolutionen for at sikre overlevelse og udvikling af deres forretning.

Let’s do it

Danmarks rolle kan i det her felt meget vel være at vise, hvordan denne teknologi kan bruges ansvarligt og intelligent. Vi har en lille og meget teknologisk parat befolkning med en høj grad af tillid til hinanden. Vi har en model for flexicurity på arbejdsmarkedet, og den får vi brug for, når software bevæger sig ind på nye arbejdsområder og helt eller delvis skubber mennesker videre mod nye kompetencer. Vi må huske, at denne revolution rummer mange ubekendte, og at der står en række etiske og politiske dilemmaer foran os: Hvordan håndterer vi privatlivets fred, når data stiger i værdi? Hvordan fordeler vi værdiskabelsen fra denne revolution, så vores samfund ikke brækker midt over? Hvordan udvikler vi de rette kompetencer hos medarbejderne til at håndtere denne software? Danmark har noget at byde på i denne sammenhæng. Ved at innovere inden for brugen af AI i respekt for privatlivets fred kan vi være med til at tage førertrøjen på dette felt. Det er også tiltrængt, for magtkoncentrationen hos Big Tech i den vestlige verden, jagten på profit i Silicon Valley og den statskontrollerede teknologiudvikling i Kina giver da grund til rynker i panden. Så nu håber jeg, at politikere og regering stopper de luftige diskussioner om digitalisering og disruption og tager nogle nationale initiativer. Digitalt Vækstpanel gav et glimrende idekatalog. Samtidigt må det være klart for virksomhederne at det er nu man som seriøs direktion skal have digitaliserings perspektivet og specifikt adoptionen af kunstig intelligens i organisationen i toppen af prioriteringslisten. Det er ikke blot et anliggende for IT afdelingen- det er et forretningsanliggende for alle i organisationen. Med en lettere omformulering vil jeg sige: Take the safe bet – assume you will be disrupted so let’s do it!

Kronik bragt i Børsen 9. januar 2018: Her er Danmarks teknologiske guldåre

Af Jesper Schleimann, Nordic CTO, SAP

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar