Blogindlæg -

Sporten er blevet digital: 100 meter datakørsel på tid

Finans.dk fokuserer på aktuelle emner om ledelse. Denne gang handler det om at big data i sportens verden.

Svarene kommer fra:

Jesper Døssing, løsningsspecialist, SAP Danmark

Hvordan arbejder man med data inden for sport?

”Det gør man både tæt på selve sporten og så i hele oplevelsesvirksomheden omme bagved. I fodbold spiller video og sensorer en afgørende rolle, fordi man eksempelvis kan analysere en forsvarskædes effektivitet i forhold til, hvordan spillerne bevæger sig, og hvilken afstand, der er mellem spillerne. Samme videnskabeliggørelse ser man i cykelsporten og mange andre sportsgrene. Konkurrencen er så stor, og sportslig succes er så meget værd, at man på eliteplan gerne investerer i mere viden. Det handler f.eks. også om at understøtte jagten på nye unge talenter og data til at optimere spillernes fysik. Fællestrækket på tværs af alle sportsgrene er, at dataindsamlingen er eksploderet på få år. En formel 1 bil har 300 sensorer, og en båd i Americas Cup har noget tilsvarende. Sporten er på den måde et fint udstillingsvindue, for internet-of-things som også vil sætte sit præg på mange andre sektorer i samfundet.”

Hvilken betydning har det for elitesport?

”Videnskabeliggørelsen er kommet for at blive, fordi den giver resultater. Når tyskerne vinder de store turneringer i fodbold er data-anvendelse en del af forklaringen. Før kampene til EM fik tyske spillerne videoklip og statistik om deres direkte modstandere på banen leveret til deres iPad eller telefon, så de kunne forberede sig enkeltvis eller sammen. Overordnet set betyder det, at man får nogle ret komplekse problemstillinger i topsport, når samspillet mellem ledelse, teknologi og kompetence spiller en central rolle. God ledelse bliver med andre ord en del af at levere topresultater. Det samme gør teknologivalget og kompetencen i forhold til at bruge data. Nogen vil måske mene, at det hele bliver mere maskinelt og mere sikkerheds-betonet, men personligt generer det ikke mig. Data kan også være med til at udvikle det sublime, fordi man kan analysere sig frem til stadig mere individuelle træningsmønstre og behov hos atleterne.”

Hvor er danske klubber i international sammenhæng?

”Vi har jo en langt mindre størrelse og langt færre penge, og derfor er der forskel på FCM og Bayern München. Men vi har også nogle klare fordele herhjemme. En topklub i udlandet har måske allerede 20-30 forskellige it-systemer, mens en dansk klub ikke har over 10. Derfor står klubber og forbund i Danmark med en mulighed for at samle og integrere data-anvendelsen nemmere og hurtigere. Selve integrationsopgaven er mindre, og derfor har danske klubber lidt nemmere ved at gøre det ”rigtigt første gang”.”

Kan almindelige virksomheder lære noget af sporten?

”Ja, i meget høj grad. Virksomhederne har i større skala et sæt af problemer, som topklubberne også slås med. Data er den vigtigste ressource, som man kan bruge, hvis man opsamler dem, analyserer dem og skaber noget nyt ved hjælp af dem. Men man skal tænke på tværs af organisatoriske skel. Den afgørende konkurrencefordel opstår typisk, når man bruger data på en ny og uventet måde. I sporten kan det være kombinationen af data fra læger og fysioterapeuter, fra træneren, fra scouts og fra den kommercielle forretning bag ved det sportslige. For eksempel brugen af disse data til at pleje og udbygge relationen til fans på sociale medier. Hvis en klub er godt kørende kommercielt, så får den jo også flere sportslige muligheder.”

Hvad ser du som mest afgørende for at få værdi ud af data?

”Man taler meget om nye forretningsmodeller i disse år. Den store innovation, hvor man næsten med et slag opnår mange længders forspring til konkurrenterne.Derfor er big data og digital transformation interessant. Mange i sportens verden vil gerne skabe dette afgørende forspring, og nøglen er at have rådighed over mange typer af data på sin data-platform, og have kompetencen og værktøjerne til at bruge dem. Ledelsesmæssig vilje og en vis vildskab er også en meget vigtig ingrediens. Ledere må nødvendigvis eksperimentere og udvikle i det her felt. Hvis en virksomhed udelukkende fokuserer på drift og business-as-usual, så kan det koste, fordi den alt for sent bliver i stand til at reagere på konkurrenternes nye finter. ”

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • in-memory
  • sap
  • big data
  • sport
  • fodbold
  • em
  • internet of things

Kontakt

Ellen Vig Nelausen

Pressekontakt Nordic Communications Manager +45 2923 3234

Susanne Kapfer

Pressekontakt Director Communications, Nordic & Baltic region Pressekontakt +46 (0)8 587 72798