Nyhed -

Ny SAP Mobility chef ser netværksøkonomi som drivkraft for mobilitet

SAP ansatte for nyligt en ny Head of Mobility i den nordiske region. Hans navn er Henrik Petersen, har base i Danmark og 15 års erfaring med at mobilisere information og data for virksomheder og deres medarbejdere i forskellige brancher.

Før hans ansættelse i SAP i foråret, havde han titlen Nordic Director Mobility hos Microsoft. Det der gør Henrik Petersen unik er hans kombinerede kompetencer inden for både dybdegående analyse og databaser samt inden for mobile strategier og implementering i virksomheder. Desuden har Henrik Petersen tidligere arbejdet som Sales Director for SAS Institute og fungerede som Managing Director i Denmark for Sybase, før Sybase blev en del af SAP i 2010.

Nu er Henrik Petersen tilbage hos SAP med en stærk vilje til at ændre den gængse opfattelse af virksomhedsmobility som værende en udelukkende produktivitetsforøgende tillægsfunktion til enhver virksomhedsløsning. Hans baggrund forklarer også, hvorfor Henrik Petersen foretrækker at anvende indsigt opnået via data som den helt store værdiskaber indenfor både virksomheds- og forbruger mobility.

Medarbejderproduktivitet er stadig virksomheders største mål, når de investerer i mobility teknologier og løsninger. De fleste virksomheder, både store og små, har i dag sikret og strømlignet deres administration af forskellige enheder og introduceret produktivitets-apps til forskellige forretningsområder, standardaktiviteter og beskyttet mobil sikkerhed.

”Meget få virksomheder kigger i dag på mulighederne for at mobilisere deres data for at opnå indsigt. En af forklaringerne er, at virksomheder stadig har problemer med opnå konsistens i deres data, hvilket gør det næsten umuligt at administrere individualiseret brug af forskellig virksomhedsdata. Dette gælder både på det autoriserede niveau, men også på enheds – og analytisk niveau. Dette er forklaringen på, hvorfor mobil adgang til grundlæggende virksomhedsdata og data i forretningsintelligente systemer stadig er meget begrænset”, siger Henrik Petersen.

Dette skaber store udfordringer for virksomheder, der leverer mobile services. Men det er en udfordring der nødvendigvis skal tages op ved at udvikle skærm-, enheds-, positions- og netværks-agnostiske apps, der både er sikre og nemme at bruge.

I dag vurderes det, at der findes 7 milliarder mobile enheder i verden og over 11.000 Android varianter. Dette illustrerer den proces Henrik Petersen kalder for ’accelererende enheds-fragmentering’. Denne proces forstærkes af Internet of Things, hvor flere og flere enheder kobles til både forskellige systemer og til hinanden, hvilket former en ny hyper-forbundet netværksøkonomi. Dette gør det essentielt for virksomheder at undgå enheds-centriske tilgange, der begrænser vækst, og i stedet bygge HTML5-baserede apps, der kan køre på alle enheder. Denne næste generation af apps vil bevare den gennemførte brugeroplevelse, der før kun var tilgængelig på apps, der var designede til kun at fungere på en begrænset gruppe af enheder.

Henrik Petersen: ”Den store tilstedeværelse af apps overalt vil drive en ny innovativ bølge baseret på cloud services og karakteriseret af mobile applikationer der har mere kraft, er mere personlige, nemmere at bruge og enheds-agnostiske. Nogle forudser, at denne nye mobility-tilgængelige netværksøkonomi vil være 90 billioner dollars værd på verdensplan i 2020, hvilket afspejler de store IT tendenser og skaber nye vindere og tabere på markedet. De nordiske økonomier har en gunstig position både indenfor mobil innovation og adoptering, der kan drive markedskræfterne og forandre mobility-forretningen. Men vi er nået et punkt, hvor det at beskytte platforme og systemer virker uhensigtsmæssigt.”

En af SAPs modsvar til dette er at have udviklet en åben, men integreret mobility-platform bestående af flere forskellige komponenter, der kan anvendes af enhver mobil udvikler til ethvert formål og på enhver enhed.

”Vi har helt bevidst designet vores platform til at være åben, og inviteret udviklere både fra virksomheder og freelancere til at bygge innovationer med den. Vi ved, at for at bevæge os ind i en hyper-forbundet verden, skal innovationskraften komme gennem den intelligens der opstår, når mange bruger fleksible, men standardiserede værktøjer,” tilføjer Henrik Petersen.

SAP satser på mobility

SAP er af mange analytikere anerkendt som værende en førende spiller i adskillige kerneforretningsområder indenfor mobility, så som administration af mobile enheder, administration af virksomhedsapplikationer og mobil sikkerhed. SAP software administrerer milliarder af telekommunikationstransaktioner, trafik og fakturering for store telekommunikationsudbydere, hvilket er klart det største forretningssegment inden for mobility for SAP.

SAPs mobile løsninger når 97 pct. af verdens mobile abonnenter gennem tekstbeskeder. For nylig har det strategiske partnerskab med Ericsson gjort, at SAP tilbyder cloud services og mobilsikkerhed, som Ericsson inkorporerer i deres udbud til mobile netværksoperatører og forbrugere. Dette viser, hvordan mobil innovation kommer mange til glæde.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • head of mobility
  • henrik petersen
  • sap hana
  • cloud
  • sap
  • mobility

Kontakt

Ellen Vig Nelausen

Pressekontakt Nordic Communications Manager +45 2923 3234

Susanne Kapfer

Pressekontakt Director Communications, Nordic & Baltic region Pressekontakt +46 (0)8 587 72798