Nyhed -

SAP Cloud Platform SDK til iOS

SAP har nu præsenteret SAP Cloud Platform SDK (software development kit) til iOS. Det forventes at være tilgængeligt fra 30. marts og vil give udviklere de nødvendige værktøjer til at bygge effektfulde enterprise apps. Det nye partnerskab mellem Apple og SAP gør det mere enkelt at udvikle apps, der kan levere de vigtigste data til fx iPhone og iPads. Det gælder både for kunder, partnere og SAP og giver digital mobilitet til virksomheder af enhver størrelse.

SAP og Apple giver virksomheder adgang til real time data, uanset hvor man er og sætter nye standarder for kundeoplevelsen. Partnerne oplever allerede effekten af kombinationen af iOS og SAP, hvilket gør virksomheder bedre i stand til at håndtere processer på tværs af brancher.

SAP Cloud Platform SDK til iOS giver værktøjer med entreprise-egenskaber til millioner af udviklere

Det nye SAP Cloud Platform SDK til iOS henvender sig til udviklere, programmører og brancher over hele verden. SDK’en kommer med de værktøjer og muligheder for skalering, der er nødvendige for at kunne bygge apps med enterprise-egenskaber til iPhone og iPad, baseret på SAP Cloud Platform og udviklet i Swift, der er Apples moderne programsprog.


SAP Academy til iOS

For at få mest muligt ud af potentialerne blandt 2,5 millioner SAP-udviklere og 13 millioner Apple-udviklere, er SAP Academy til iOS nu ude globalt med tilbud om uddannelse og workshops. Derudover har Apple og SAP i fællesskab videreudviklet pensum og kurser til SAP Academy til iOS for at supplere den nye SDK og SAP Fiori til iOS programmeringssprog.

SAP udvikler native iOS apps til flere brancher

SAP er i øjeblikket i færd med at udvikle native iOS apps til flere forskellige brancher lige fra produktion til retail, og hensigten er at transformere helt centrale arbejdsprocesser. Den første af disse apps, SAP Project Companion app for Managers and Consultants, forventes at være tilgængelig den 30. marts og har til formål at styrke og forbedre samarbejdet i projektorganisationer. Applikationerne er integreret i SAP S/4HANA Professional Services Cloud løsningen via SAP Cloud Platform. Det giver fordele i form af real time data og en signifikant forenkling af brugeroplevelsen hos konsulenter, projektledere og andre brugere, der typisk er på farten.

Læs hele nyheden på engelsk her.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • sap acedemy for ios
  • sdk
  • sap fiori
  • sap cloud platform
  • sap academy for ios
  • mwc
  • apple + sap
  • apple

Kontakt

Ellen Vig Nelausen

Pressekontakt Nordic Communications Manager +45 2923 3234

Susanne Kapfer

Pressekontakt Director Communications, Nordic & Baltic region Pressekontakt +46 (0)8 587 72798