Pressemeddelelse -

Digitalt oplevelsescenter kopieres i udlandet

Med VR-briller, 3D-printere og kropscannere har danske virksomheder og organisationer nu i et år kunne udvikle nye digitale løsninger i Nordens første digitale oplevelsescenter for virksomheder, SAP Experience Center. Succesen har været så overvældende, at centeret nu kopieres i andre europæiske storbyer. Ifølge Falcks adm. direktør har centeret udfordret virksomhedens måde at tænke service på.

Sidste efterår indviede daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen og tidl. minister og formand for SIRI-kommissionen Ida Auken (R) SAP Experience Center i København. Formålet med det digitale inspirationscenter var at vise konkrete eksempler på, hvordan virksomheder og organisationer kan få gavn af nye teknologier som fx machine learning, kunstig intelligens og blockchain.

Noget tyder på, at der har været et behov, for i det forgangne år har centeret huset 354 arrangementer, hvor danske og nordiske virksomheder, organisationer, offentlige myndigheder, studerende og uddannelsesinstitutioner har brugt centeret til at lade sig inspirere af andre, holde workshops og prøve kræfter med centerets mere end 70 forskellige eksempler på brug af teknologier og værktøjer.

I udlandet har man også fået øjnene op for det danske center, og SAP er derfor begyndt at bygge kopier af det danske center i både Moskva, London, Amsterdam og Bruxelles.

Falck tog det første digitale spadestik

Én af de virksomheder, der har fået gavn af det digitale inspirationscenter, er Falck A/S, der benyttede centerets Design Thinking workshop-faciliteter allerede på åbningsdagen. Her deltog adm. direktør Jakob Riis med Falcks øvrige ledelse, og de har benyttet centeret ad flere omgange for at undersøge og diskutere forskellige dele af deres forretning.

”Når daglig drift og udfordringer presser sig på, er det vigtigt at stoppe op og sætte spørgsmålstegn ved sine processer for at sikre, at man er på rette spor. Centeret har et godt miljø til det, og vi har fået udfordret vores måde at tænke service på. Det har formentlig også haft en positiv effekt, at jeg selv har stået med lommen fuld af tuscher ved whiteboardet sammen med mine medarbejdere. Hvis vi skal lykkedes med at ændre nogle indgroede strukturer, så skal folk se og opleve, at direktionen ikke kun bakker op, men går forrest,” siger Jakob Riis.


Fremtidens fabriksgulv

Over 5000 har lagt vejen forbi centeret, hvor der i årets løb er blevet serveret ca. 15.000 kopper kaffe til at skylle inspirationen ned med. Besøgende kan fx scanne deres kropsbillede og få anbefalinger til produkter ved hjælp af billeder, der trender på Instagram. Man kan eksperimentere med 3D print eller se eksempler på, hvordan man kan arbejde med digitale tvillinger eller hurtigt forstå koncepter som predictive maintenance ved hjælp af en Lego togbane eller gennemskue et kompleks fabriksflow ved hjælp af en simpel Fischer Teknik-model.

”Vi ville skabe fremtidens fabriksgulv. Et sted, hvor det ikke er råvarer, der bliver forfinet – men mennesker, der i de rette rammer bliver inspireret til at skabe ideer – forfine dem til koncepter og designe digitale pilot-løsninger og forretningsmodeller, der kan afprøves i moderne virksomheder. Det synes jeg, vi er lykkedes med sammen med en lang række virksomheder og organisationer, herunder Falck,” siger Jesper Schleimann, Digital Transformation Officer for SAP i Nordeuropa.

Danske virksomheder kan let tabe pusten

Centeret konkretiserer begrebet ’digitalisering’ og illustrerer for de besøgende, hvordan de kan løse deres forretningsudfordringer gennem teknologi, mener Jesper Schleimann og fortsætter:

”De fleste danske virksomheder ved, at digital transformation er uundgåelig, hvis de skal overleve. Selvom vi ikke har den samme investeringskapacitet som fx USA og Kina, skal vi passe på, vi ikke taber det digitale momentum. Digitalisering er for alle, og derfor er jeg rigtig glad for, at centeret ikke kun har tiltrukket startups, men også traditionelle industrivirksomheder, både store og små. Vi har sågar haft besøg af fagforeninger, der gerne ville forstå, hvad digitaliseringen vil betyde for deres medlemmer i fremtiden.”

Om centeret

Bag centeret står foruden SAP også Apple, Hewlett Packard Enterprise og Intel. Centeret ligger i Nordhavn i København, og det er gratis at besøge.

Læs mere om SAP Experience Center Copenhagen


Video med Jakob Riis, adm. direktør Falck

Falck: SAP Experience Center åbnede vores øjne for nogle nye løsninger og muligheder vi ikke så i vores hverdag

For mere information, kontakt:

Nis Peder Kolby
Director of Media hos Falck
E-mail: nis@falck.com
Tlf.: +45 40 32 34 00

Ellen Vig Nelausen
SAP Nordic Communications Manager
E-mail: ellen.vig.nelausen@sap.com
Tlf.: +45 29 23 32 34

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • intel
  • hewlett packard enterprise
  • appel
  • digital mindset
  • ida auken
  • brian mikkelsen
  • falck
  • jakob riis
  • jesper schleimann
  • #makeitreal
  • #makedigitalreal
  • innovationscenter
  • digital transformation
  • sap danmark
  • sap experience center copenhagen
  • #sapexperiencecentercph
  • sap

Om SAP

Som cloud virksomheden drevet af SAP HANA® er SAP verdens førende leverandør af forretningssoftware og hjælper virksomheder af alle størrelser og fra alle brancher med at køre bedst muligt: 77% af al verdens transaktionsomsætning rører et SAP system. Vores maskinlæring, tingenes internet (IoT) og avancerede dataanalytiske teknologier hjælper vores kunder med at blive intelligente virksomheder. SAP gør mennesker og organisationer bedre i stand til at samarbejde og benytte dyb forretningsmæssig indsigt mere effektivt så forspringet til konkurrenterne bevares. Vi forenkler teknologi for virksomheder, så de kan forbruge vores software som de vil – uden afbrydelse. Vores væg-til-væg portefølje af applikationer og tjenester gør det muligt for mere end 425.000 private og offentlige kunder at drive en rentabel forretning, tilpasse sig løbende og gøre en forskel. Med et globalt netværk af kunder, partnere, medarbejdere og ledende eksperter hjælper SAP verden med at køre bedre og forbedre folks liv. For mere information, besøg www.sap.com/denmark.

Kontakt

Ellen Vig Nelausen

Pressekontakt Nordic Communications Manager +45 2923 3234

Susanne Kapfer

Pressekontakt Director Communications, Nordic & Baltic region Pressekontakt +46 (0)8 587 72798

Relateret materiale