Pressemeddelelse -

Nyt partnerskab mellem Microsoft og SAP: Danske virksomheder får nemmere ved at drive forretning i skyen

Et udvidet partnerskab mellem to af verdens største it-virksomheder giver kunderne nye cloudmuligheder og viser vejen til digital transformation i skyen

SAP og Microsoft har mandag d. 27. november annonceret et udvidet partnerskab, der skal vise virksomhedskunder vejen til at drive sikker forretningsinnovation i skyen. De to virksomheder har også forpligtet sig til at implementere hinandens cloud-løsninger internt, og sammen vil de på markedet med førende løsninger og tilbud om fælles support for at sikre den bedst mulige cloudoplevelse.

Nye forretningsmuligheder i skyen

Sammen vil SAP og Microsoft hjælpe virksomheder til at få det optimale udbytte af at bruge SAP-applikationer i skyen. SAP HANA® Enterprise Cloud giver på Microsofts Azure kunderne mulighed for at køre SAP S/4 HANA i skyen på sikker vis og i det hele taget mulighed for at håndtere SAP-applikationer på en global, sikker og intelligent sky i form af Azure.

Samarbejdet går også skridtet videre: Microsoft vil nu implementere SAP S/4 HANA® på Azure til drift af interne finansprocesser, mens SAP flytter en række interne forretningskritiske systemer til Azure, bl.a. den SAP-software, der anvendes hos SAP-virksomheden Concur (travel & expense management software). SAP Ariba bruger allerede Azure, men her udforsker man nu også nye muligheder for at bruge Azure i indkøbsfunktioner.

Begge virksomheder vil dokumentere indsatserne fra de interne projekter, så kunder kan få guidelines og enterprisearkitektur stillet til rådighed i forbindelse med implementering af SAP-applikationer på Azure.

Nordiske lande fører an i cloud-kapløbet

I gennemsnit har 21 procent af virksomhederne i EU anvendt cloudtjenester i 2016, ifølge de seneste tal fra Eurostat*. Danmark ligger på en tredjeplads i EU efter Finland og Sverige, da 42 procent af danske virksomheder anvendte cloudteknologi i 2016. SAP Danmark ser frem til at understøtte tendensen gennem det udvidede samarbejde med Microsoft:

"Vi er begejstrede over muligheden for at kunne tilbyde det bedste fra SAP S/4HANA på Azure. Undersøgelser viser, at de nordiske lande allerede har førertrøjen på i kapløbet om cloud-implementering, og vi ser frem til at kunne være med til at drive den digitale transformation i skyen for endnu flere samarbejdspartnere og kunder i fremtiden", forklarer Anders Feddersen, Country Manager i SAP Danmark.

Microsoft Danmark ser frem til samarbejdet, og mærker allerede, at flere kunder har vist stor interesse for den nye cloudløsning.

”Partnerskabet er en vigtig del af vores cloud-strategi, hvor vi ser, at flere og flere virksomheder flytter deres forretningskritiske systemer og data i skyen for at digitalisere forretningen. Vi er allerede i dialog med flere danske virksomheder om at køre SAP S/4HANA på Azure, som vil gøre det nemmere for dem at strømline deres processer og skabe nye services og produkter,” siger Nana Bule, direktør for Marketing & Operations, Microsoft Danmark.

Nogle af verdens mest kendte virksomheder, fx Coca-Cola, anvender allerede i dag SAP og Azure.

Læs hele den engelske pressemeddelelse fra sap.com her.

*Eurostat – Use of cloud computing service – February 2017

For yderligere information kontakt:

Oliver William Gunner, Pressechef, Microsoft Denmark, mail a-olgunn@microsoft.com tlf. +45 28562322

Ellen Vig Nelausen, Nordic Integrated Communications Senior Specialist, SAP Danmark, mail ellen.vig.nelausen@sap.com tlf. +45 29233234

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • sap s/4 hana®
  • concur
  • ariba
  • anders feddersen
  • nana bule
  • sap hana® enterprise cloud
  • digital transformation
  • azure
  • microsoft
  • sap hana
  • cloud
  • sap

SAP er verdens førende leverandør af virksomhedssoftware og hjælper virksomheder af alle størrelser og fra alle brancher med bedre forretningsstyring. Fra forvaltning til bestyrelseslokalet, lager til butik, desktop til mobile enheder – gør SAP mennesker og organisationer bedre i stand til at samarbejde og benytte forretningsmæssige informationer mere effektivt for at være længder foran konkurrenterne. SAP applikationer og services gør det muligt for mere end 365 000 kunder at optræde professionelt, tilpasse sig løbende og til at udbygge forretningen på en bæredygtig måde. For mere information, se www.sap.com/denmark.

Kontakt

Ellen Vig Nelausen

Pressekontakt Nordic Communications Manager +45 2923 3234

Susanne Kapfer

Pressekontakt Director Communications, Nordic & Baltic region Pressekontakt +46 (0)8 587 72798