Pressemeddelelse -

SAP ansætter Angela Mazza som ny direktør for EMEA North

SAP har ansat Angela Mazza som ny Regional President for SAP EMEA North. Hun skal drive virksomhedens vækst inden for SAP’s software, platforme og netværk i Skandinavien, Baltikum, Storbritannien, Irland, Frankrig, Belgien, Luxembourg og Holland.

Mazza kommer fra en stilling i SAP som COO i Central- og Østeuropa (MEE). Her har hun haft ansvaret for at styre den digitale transformation både internt og for kunder, hvilket har gjort SAP til den førende cloud-virksomhed i MEE-regionen.

I sin nye rolle i EMEA North erstatter Mazza Darren Roos, som fortsætter som Global President for S/4 HANA Public Cloud. Angela Mazza vil referere til Franck Cohen, President for EMEA & MEE.

Med afsæt i SAP’s resultater for 2016, som blev offentliggjort 24. januar, forklarer Angela Mazza om sit fokus for 2017, ”Verden forandrer sig hurtigere end nogensinde før. Virksomheder i alle størrelser skal have en sammenhængende vision for, hvordan digitalisering og cloud kan skabe konkret værdi og vækst. Det er især tilfældet i EMEA North, hvor behovet for transformation kun bliver mere tydeligt i form af øget konkurrence”.

Hun uddyber afslutningsvis, ”SAP er perfekt positioneret i forhold til at hjælpe virksomheder med at opnå dette mål: Vi har fokuseret på og investeret i at skabe markedsførende løsninger, og vores kunder er nu parat til at samarbejde med os på deres nye rejse. Jeg er stolt over at skulle lede EMEA North i en så spændende tid som nu”.

Angela Mazza blå bog:

Angela Mazza har været hos SAP i 13 år. Hun har haft adskillige stillinger i flere divisioner og lande, herunder Vice President Large Enterprises, Vice President Strategic Customer Network og Global Vice President Line of Business HR.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • mobility
  • sap
  • cloud
  • sap hana
  • angela mazza
  • sap emea north

SAP er verdens førende leverandør af virksomhedssoftware og hjælper virksomheder af alle størrelser og fra alle brancher med bedre forretningsstyring. Fra forvaltning til bestyrelseslokalet, lager til butik, desktop til mobile enheder – gør SAP mennesker og organisationer bedre i stand til at samarbejde og benytte forretningsmæssige informationer mere effektivt for at være længder foran konkurrenterne. SAP applikationer og services gør det muligt for mere end 345 000 kunder at optræde professionelt, tilpasse sig løbende og til at udbygge forretningen på en bæredygtig måde. For mere information, se www.sap.com/denmark.

Kontakt

Ellen Vig Nelausen

Pressekontakt Nordic Communications Manager +45 2923 3234

Susanne Kapfer

Pressekontakt Director Communications, Nordic & Baltic region Pressekontakt +46 (0)8 587 72798