Pressemeddelelse -

SAP giver golffans en helt ny digital oplevelse

SAP har til dette års Solheim Cup udviklet den officielle Solheim Cup 2015 mobile app. Den nye app giver golffans helt nye digitale oplevelser i forbindelse med turneringen, som spilles mellem Europas og USA's bedste kvindelige golfspillere på St. Leon-Rot banen i Tyskland fra d. 18. til 20. september. Turneringen finder sted hvert 2. år og er ligesom Ryder Cup en turnering over tre dage med match play mellem to hold med 12 spillere på hvert hold.

Selve app’en kører på SAP HANA® og giver tilskuere, entusiaster og andre interesserede mulighed for at få informationer om stilling, score i real-time, forudsigelser i de forskellige runder, detaljer om spillere og hold og meget mere. Alle kan med andre ord være med i dette års Solheim Cup, når Europas bedste kvindelige golfspillere tager kampen op mod de bedste kvindelige golfspillere fra USA. ”Dette er en perfekt mulighed for, at SAP kan få de golfinteresserede ved Solheim Cup så tæt på spillet, som muligt”, forklarer Chris Burton, Group Vice President for globale sponsorater i SAP.

Som officiel teknologisamarbejdspartner ved en af verdens mest prestigefyldte turneringer i kvindegolf, har SAP også gjort det muligt for tv-seerne at se oplysninger i real-time fra runderne, som sendes på TV. Her får man som tilskuer infografik på f.eks. boldens kurve, afstanden fra bold til hul eller vindens effekt på et slag: Alt sammen for at give tilskuerne en ny oplevelse, som vil sætte nye standarder for seervenlige analyser i golfverdenen med bl.a. detaljerede sammenligninger spiller vs. spiller.

Der forventes 100.000 tilskuere og besøgende til turneringen i Tyskland. Solheim 2015 Cup app’en kan hentes i Apple App Store og Google Play Store

Mange samarbejdspartnere i sportens verden

Samarbejdet med Solheim Cup viser, at SAP i mange sportsgrene kan hjælpe med at skabe nye måder at engagere fans og forbedre sportsoplevelsen. SAP deltager også i teknologiske samarbejder i andre sportsgrene som fodbold, basketball, ishockey og i sejlsport. SAP har her tidligere været med til at revolutionere tilskueroplevelsen i sejlsportsgrenen extreme sailing og fungerede også som ’den 12. mand’ i forbindelse med Tysklands sejr ved verdensmesterskaberne i fodbold sidste år med løsningen ’Match Insights’. I Skandinavien har SAP lavet aftaler om teknologiske samarbejder med Dansk Sejlunion, Svenska Seglarförbundet og Norges Seilforbund.

Nye værktøjer til beslutningstagning

SAP har for nylig annonceret et langvarigt marketing- og teknologisamarbejde med City Football Group (CFG), hvor SAP skal fungere som officiel ”Cloud Software Provider” og teknologisk rådgiver for virksomheden. CFG har i dag fodboldklubberne Manchester City FC, New York City FC, Melbourne City FC og Yokohama F. Marinos. Samarbejdet vil både transformere holdenes indsats på banen og i bestyrelseslokalet i forbindelse med den daglige drift. Således skal analyser fra bl.a. SAP Predictive Analytics og SAP BusinessObjects fremover være kernen i CFG’s informationsinfrastruktur.

Yderligere information er tilgængelig i SAP News Center

Den originale meddelelse kan læses her

Få nyheder og opdateringer om SAP på Twitter ved at følge @sapnews

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • sap
  • big data
  • sap hana
  • golf
  • solheim cup
  • city football group
  • application
  • st. leon-rot
  • solheim cup 2015
  • mobility

SAP er verdens førende leverandør af virksomhedssoftware og hjælper virksomheder af alle størrelser og fra alle brancher med bedre forretningsstyring. Fra forvaltning til bestyrelseslokalet, lager til butik, desktop til mobile enheder – gør SAP mennesker og organisationer bedre i stand til at samarbejde og benytte forretningsmæssige informationer mere effektivt for at være længder foran konkurrenterne. SAP applikationer og services gør det muligt for mere end 293500 kunder at optræde professionelt, tilpasse sig løbende og til at udbygge forretningen på en bæredygtig måde. For mere information, se www.sap.com/denmark.

Kontakt

Ellen Vig Nelausen

Pressekontakt Nordic Communications Manager +45 2923 3234

Susanne Kapfer

Pressekontakt Director Communications, Nordic & Baltic region Pressekontakt +46 (0)8 587 72798