Pressemeddelelse -

​ SAP udnævner den næste generation af topledere som co-CEOs

Bill McDermott har besluttet ikke at forny sin kontrakt og stopper dermed som global administrerende direktør for SAP.

SAP-direktionsmedlemmer Jennifer Morgan og Christian Klein er udnævnt til nye administrerende direktører og vil fra i dag sammen lede selskabet i overensstemmelse med bestyrelsens beslutning og på samme vis som Bill McDermott og Jim Hagemann Snabe i 2010 også blev udnævnt til co-CEOs. Jennifer Morgan kommer fra en stilling som global ansvarlig for SAP Cloud Business Group, og Christian Klein som Chief Operations Officer (COO) inkl. produktudvikling.

Bill McDermott står til rådighed i en rådgivende rolle indtil udgangen af året for at sikre en god overlevering.

Bill McDermott kom til SAP i 2002. Under hans ledelse af SAP Nordamerika formåede han at øge SAPs markedsandel i regionen markant og skabte fundamentet for opbygningen af et globalt kraftcenter. Senere blev han global ansvarlig for al kundeaktivitet og indtrådte i SAPs direktion i 2008.

I de 10 år hvor Bill McDermott har været administrerende direktør for SAP har han stået i spidsen for en periode med dramatisk vækst bl.a. gennem en udvidelse af produktporteføljen og overgangen til cloud. Nøgletal som markedsværdi, omsætning, overskud, medarbejderengagement og bæredygtighed er alle steget markant under hans ledelse.

Jennifer Morgan og Christian Klein har begge lang erfaring inden for softwarebranchen og især inden for software til virksomheder. Begge er medlemmer af SAPs direktion.

Jennifer Morgan kom til SAP i 2004 og har senest ledet SAP Cloud Business Group med ansvar for Qualtrics, SAP SuccessFactors, SAP Ariba, SAP Fieldglass, SAP Customer Experience og SAP Concur. Hun blev medlem af SAPs direktion i 2017.

Christian Klein begyndte sin karriere hos SAP for over 20 år siden som studerende. Han har senest ledet SAPs interne processer som COO og var også ansvarlig for produktudvikling af ERP forretningssoftwareløsningen SAP S/4HANA. Tidligere arbejdede han som SAP SuccessFactors CFO og SAP's Chief Controlling Officer. Christian Klein indtrådte i SAPs direktion i 2018.

Læs mere her: https://news.sap.com/2019/10/sap-set-course-future-next-generation-leadership/

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • bill mcdermott
  • christian klein
  • jennifer morgan
  • co-ceo
  • sap

Om SAP

SAP er verdens førende leverandør af intelligente ERP-løsninger til den nye oplevelsesøkonomi. SAPs forretningssoftware hjælper virksomheder af alle størrelser og fra alle brancher med at køre bedst muligt: 77% af al verdens transaktionsomsætning rører et SAP system. Vores maskinlæring (ML), tingenes internet (IoT) og avancerede dataanalytiske teknologier hjælper vores kunder med at blive intelligente virksomheder. SAP gør mennesker og organisationer bedre i stand til at samarbejde og benytte dyb forretningsmæssig indsigt mere effektivt så forspringet til konkurrenterne bevares. Vi forenkler teknologi for virksomheder, så de kan forbruge vores software som de vil – uden afbrydelse. Vores væg-til-væg portefølje af applikationer og tjenester gør det muligt for mere end 437.000 private og offentlige kunder at drive en rentabel forretning, tilpasse sig løbende og gøre en forskel. Med et globalt netværk af kunder, partnere, medarbejdere og ledende eksperter hjælper SAP verden med at køre bedre og forbedre folks liv. For mere information, besøg www.sap.com/denmark.

Kontakt

Ellen Vig Nelausen

Pressekontakt Nordic Communications Manager +45 2923 3234

Susanne Kapfer

Pressekontakt Director Communications, Nordic & Baltic region Pressekontakt +46 (0)8 587 72798