Nyhed -

Dygtig chauffør vinder unikt Scania gadget

Tidligere på året udloddede vi fem af de nye Scania gadgets - et Black Griffin ur - til chauffører, der deltager i Scanias chauffør coaching program og opnår gode resultater. Vi har udtrukket den første vinder, som er Jens Andersen.

Jens er 56 år og har netop haft 30 års jubilæum hos Hedegaard Foods som chauffør. Han kører 6 dages uge og holder hver anden uge fri. Hans tur starter som regel i Aarhus og går derefter mod syd med opsamling af æg hos ægproducenter i det sønderjyske.

Jens startede med at blive coachet for godt et år siden af underviser Lasse Thomsen fra Scania Driver Academy i Kolding. Lasse ringer til Jens en gang om måneden og giver ham gode råd og små fif i at køre energirigtigt med det formål at få den bedste udnyttelse af brændstoffet som muligt. Jens får også tilsendt en dieselrapport hver måned, hvor han kan se de løbende forbedringer der sker.

Jens har vundet et "Black Griffin" ur, fordi han præsterede 6 grønne felter i 2 uger på en måned i Scanias Performance Evaluation Model, som bruges på Scania Driver Academy ved coaching af chauffører. Meget imponerende!

Black Griffin – smart gadget for chauffører

Det nye Scania ur "Black Griffin" kan bruges til at vise kørestil på en enkel og overskuelig måde, med henblik på at få opnå en bedre brændstoføkonomi og kørselseffektivitet.

Uret kan også bruges til at modtage e-mail, sms-meddelelser samt downloade apps, som chaufføren bruger som privatperson.

Brugen af gadgets er stadig i sin vorden. Men Scania ser spændende muligheder for at tilslutte et armbåndsur til de væsentligste oplysninger, der kan hentes fra en Scanias tekniske systemer.

Det bliver spændende at se, hvad fremtiden bringer......

Se en præsentation af det nye ur her:
http://youtu.be/DUnt0EKpk20

Læs mere om Scanias chaufføruddannelser her:http://www.scania.dk/services/driver-training/

Emner

  • Efteruddannelse

Kategorier

  • coaching
  • lastbilchauffører
  • vognmand
  • spar diesel
  • gadgets
  • black griffin
  • brændstoføkonomi

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038