Nyhed -

Kviklevering af 15 nye Scania med lad og kran

DK Logistik A/S, en nystiftet transportvirksomhed i Taulov, har netop fået leveret 15 nye Scania fuldt opbygget med lad og kran. Og det er gået hurtigt.

Hvad gør man, når man meget hurtigt skal bruge 15 nye lastbiler til en nystartet virksomhed?

Ledelsen i DK Logistik henvendte sig til Scania, og kort tid efter var de 15 nye Scania P 360 LB6x2*4 klar til levering.

- Den hurtige levering skyldes, at kunden var klar til at træffe en beslutning og overlod al koordinering til Scania, fortæller Scanias Key Account Manager William Madsen.

Alle 15 lastbiler er bygget op med HMF-kraner af typen 1820 K4 og 7,6 meter lange krandistributionslad fra Vandborg Karosserifabrik i Lemvig. Skriften er monteret af BV Reklame i Lemvig.

- Alle 15 chassiser blev færdige på fabrikken efter syv uger. Opbygningerne blev færdige på under 20 arbejdsdage, hvilket normalt er helt uhørt for denne type opbygninger. Og BV Reklame og Scanias egen afdeling i Århus klarede resten på 9 dage. Det er virkelig samarbejde, når det er bedst, slutter William Madsen.

De nye Scania skal køre indenrigstransporter for danske tømmerhandler og Brdr. Dahl.

Om DK Logistik A/S

DK Logistik A/S, med binavnet Dansk Kran Logistik A/S, er en nystiftet transportvirksomhed i Taulov. Stifterne er Johs. Sørensen og Sønner fra Aarhus, Fournaise A/S fra Fredericia og Ejler Chr. Knudsen A/S fra Holstebro. Firmaet har fokus på dag- og natdistribution af gods, til levering med- og uden kran ude hos kunderne.

For yderligere information

  • Salg: William Bøgelund Madsen, tlf. 25519433
  • Servicesalg: Ole B. Andersen, +45 72 15 92 41
  • Klargøring og levering er foretaget af Scania i Århus

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Kategorier

  • levering
  • scania
  • lastbiler
  • dk logistik
  • p 360
  • hurtig levering
  • distribution
  • kran
  • taulov

Regions

  • Syddanmark

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038