Nyhed -

Ny konceptbil til Sydfalster

I sommerferien fik Marielyst Vognmandsforretning leveret en ny Scania R 500 8X4*4 JOAB-konceptbil med kroghejsudrustning af typen L24A med knæksøjle. Bilen adskiller sig fra andre leveringer, da den er færdigopbygget med opbygning og kroghejsudrustning på JOAB-fabrikken i Göteborg.

Konceptbilen er et resultat af Scanias samarbejde med virksomheden JOAB omkring levering af lastbiler til transportbranchen. Gennem samarbejdet kan Scania tilbyde vognmænd med behov for kroghejs en kompletløsning med faste specifikationer, fast pris og hurtig levering. Konstruktionen er baseret på den viden og erfaring, som Scania har samlet over årene. Kun de specifikationer, som kunderne har været mest tilfredse med, er taget med.

- Der er mange fordele ved at købe en konceptbil som denne. Ejeren har ikke skulle tage stilling til en masse detaljer, og han skal kun forholde sig til en leverandør. Han kan efterfølgende få serviceret både chassis, opbygning og kroghejs hos Scania Danmark, fortæller Salgskonsulent Per Mogensen.

En ekstra aksel

Med det nye containerbil får chauffør Thomas Andreasen en aksel mere, således at det nu er et 7-akslet vogntog han skal manøvrere. Ideen med den ekstra aksel er, at lasteevnen kan øges med fem ton, hvilket giver en totalvægt på 56 ton.

Vognmand Finn Rasmussen har stor forståelse for, at bilen er chaufførens arbejdsredskab, og derfor har Thomas være med til at specificere bilen. Det har han gjort uden for mange dikkedarer, så bilen kun er udstyret med det, der er nødvendigt.

Marielyst Vognmandsforretning har tegnet en Scania reparations- og vedligeholdelsesaftale baseret på Scanias Skræddersyet Service-koncept. Aftalen kører de næste seks år. Med en Skræddersyet Service-aftale får virksomheden udført serviceeftersyn på den nye lastbil efter behov og ikke efter antal km. Serviceinterval baseres på de data, som sendes til Scania-værkstederne fra den monterede Communicator-boks. Med reparationsaftalen får vognmandsforretningen desuden et overblik over de faste månedlige omkostninger og undgår derfor uventede udgifter.

Den nye R 500 er finansieret gennem Scanias eget finansieringsselskab Scania Finans.

Det er Midtfalster Autolak i Nykøbing Falster, der har foretaget lakeringen af den nye bil, og Scania i Ishøj, der har stået for klargøring. Salgskonsulent Per Mogensen, som også har stået for salget af bilen, overdragede den flotte nye bil til chauffør Thomas, hvorefter de sammen kørte til Marielyst for at fejre den nye lastbil med Finn Rasmussen og Thomas’ kollegaer.

Scania-kontakter:

  • Lastbilsælger: Per Mogensen, tlf. +45 91 34 44 56
  • Servicesælger: Jakob Klarskov, tlf. +45 25 51 96 46
  • Finansiering: Henrik Sommer, tlf. +45 25 51 80 94

Emner

  • Transport

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038