Skip to main content

Scania catering-konceptbil solgt efter demotur

Nyhed   •   Dec 22, 2015 08:51 CET

Salgschef Keld Nielsen har solgt og leveret Scanias nye og ganske specielle koncept-distributionsbil til cateringbranchen. Bilen kørte rundt som demobil i hele Danmark henover sommeren 2015.

Catering konceptbilen - en Scania P 320 DB6x2*4, som er opbygget med Schmitz Cargobull- kølekasse, er solgt til AB Catering Slagelse A/S. Den har 3 klimazoner og er udviklet i tæt samarbejde med kendte leverandører til fødevarebranchen. Lastbilen er desuden udstyret med Scania Driver Support, Scania Communicator, og med købet følger også et 10 års abonnement på Scanias Oversigtsrapport. AB Catering har valgt at tilkøbe chauffør coaching til chaufføren Niels Jensen.

Specifikationer:

  • Scania P320 DB6x2*4 Euro 6 
  • Schmitz Cargobull kølekasse med 3 temperaturzoner
  • Kassemål: Længde: 9.940 mm og højde: 2.651 mm
  • Carrier kølemaskine
  • Bär 2,5 tons lift
  • Motor: DC09 5-cyl. 320 HK
  • Gearkasse: GR875 med Opticruise fuldautomatisk gearskifte

Den nye lastbil er solgt med reparations- og vedligeholdelsesserviceaftale, og skal serviceres på Scania-værkstedet i Sorø.

AB Catering Slagelse A/S kører med 7 kølevogne. De fik deres første Scania i 2012.