Nyhed -

Scania inkl. stor servicepakke til S.N.N. Truck- & Lifttransport

Familie, naboer, venner og leverandører var invitereret til smørrebrød, da S.N.N. Truck- & Lifttransport i Tune fik leveret deres nye Scania R 490. Med i handlen fulgte en stor pakke Scania-serviceløsninger og en masse lækkert udstyr.

Læderstole i begge sider, motor/kabinevarmer, Xenon-lygter, køleskab, fladskærm, microovn, horn på taget og meget mere. Der er ikke slækket på udstyret i familiefirmaet S. N. N. Truck- & Lifttransports nye Scania R 490, og det er der heller ikke på de tilvalgte serviceløsninger. 

Virksomheden transporterer gaffeltrucks, maskiner, materiel og mandskabslifte, og den nye Scania R 490 inkl. komplet opbygning fra Brande Vognfabrik, er finansieret med en Scania leasing-aftale gennem Scania Finans med fast rente i 6 år. Virksomheden skal betale for anvendelsen med en fast leasingydelse pr. måned. Når løbetiden nærmer sig sin slutning, får S.N.N. Truck og Lifttransport også mulighed for at købe lastbilen til en favorabel restværdi. Forsikringen er også foregået via Scania Finans med en Scania Lastbilforsikring.

På servicesiden har S.N.N. valgt en 60 måneders reparations- og serviceaftale. 

Sidst men ikke mindst overføres lastbilens fartskriverdata dagligt automatisk til Scanias servere, uanset hvor i Europa lastbilen befinder sig. Vognmanden er dermed sikker på at have dem ved en eventuel virksomhedskontrol.

Ansvarlige for salget:

  • Salg: Niels Nielsen, tlf. 2551 9415
  • Finansiering/forsikring: Henrik Sommer, tlf. 2551 8094
  • Servicesalg: Ernst Larsen, tlf. 2551 9605

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Kategorier

  • scania
  • fartskriver
  • serviceaftale
  • reparation
  • forsikring
  • finansiel leasing
  • lastbil
  • r 490

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038