Pressemeddelelse -

Den nye generation er på plads - nu er det tid til global debut

Med præsentationen for medier og kunder af alle de services og produkter, som Scania kan tilbyde til distributions- og bykørsel, var den europæiske del af Scanias største introduktion nogensinde komplet. 

Udrulningen af Scanias nye lastbilgeneration uden for Europa er nu godt igang. Kunder på næsten 100 forskellige markeder kan nu se frem til at opleve, hvordan Scanias nye transportløsninger kan bidrage til en bedre indtjening. Scania har ambitiøse vækstplaner for både Latinamerika og Rusland samt på en antal asiatiske markeder. Udrulningen af den nye lastbilgeneration er perfekt timet for alle disse markeder, der er i fuld gang med at blive mere modne markeder, hvor kunderne kræver de seneste og mest bæredygtige transportløsninger med den bedste driftsøkonomi.

Nogle markeder har været hurtige til at arrangere forskellige snigpremierer i forbindelse med lastbiludstillinger og andre events. Men det er først nu i 2. halvår 2018, at markedsintroduktionerne for alvor rulles ud. Og den nye lastbilgeneration, der indledte sin introduktionsrejse i Paris i 2016, vil være introduceret globalt i 2019.

I første omgang var der fokus på langturslastbilerne. I anden omgang med start i september 2017 var der fokus på entreprenørlastbilerne. Ved den tredje og sidste introduktionsrunde i Europa var der fokus på distributions- og bykørsel i, omkring og mellem byerne, hvor de største udfordringer for Scanias kunder handler om bæredygtighed i alle dens former. "Der ligger et enormt arbejde bag en global introduktion af denne størrelse," siger Stefan Londblom, Vice President og chef for Scania Market Introductions globalt.

"Mens den europæiske introduktion blev gennemført i tre faser i takt med, at vores produktionsanlæg blev omstillet til den nye lastbilgeneration, bliver introduktionen i resten af verden gennemført på én gang afhængig af lokale forhold og markedskrav. Scania har mere medvind end nogensinde, og vores kunder har høje forventninger til vores evne til at støtte dem, uanset hvor i verden de driver deres forretninger."

Ifølge Stefan Lindblom har Scania formået at udnytte succesen ved introduktionen på de europæiske markeder til den globale introduktion på de øvrige markeder, herunder Latinamerika og Asien.

Potentielle kunder har forstået og værdsat budskabet om, at Scania som lastbilproducent virkelig er interesseret i sine kunders velbefindende og evne til at tjene penge ved at investere i bæredygtige transportløsninger.

Indtil videre har produktintroduktionerne fået overvældende god modtagelse. Uafhængige medier har gennemført et utal af testkørsler og givet tommel op, og kunderne er strømmet til for at udføre egne testkørsler og underskrive ordrebekræftelser i en jævn strøm. Men hvad er det, der har været hovedattraktionen for både medier og kunder?

"Der har været mange enkeltelementer som f.eks. det utroligt lave brændstofforbrug, køreoplevelsen og førerhusenes interiør, men jeg er stadig overbevist om, at det er den samlede pakke, der har været overbevisende," siger Stefan Lindblom.

"Vi tilbyder en komplet Scania-løsning, hvor hver enkelt detalje er blevet forfinet, og hvor der er kommet mange flere detaljer til. Kunderne føler, at vores produkter og serviceløsninger er udviklet for deres skyld, og at deres indtjeningsevne er beviset for, at vi har ramt rigtigt."

I den tredje introduktionsfase satte Scania alle sejl til inden for bæredygtige transportløsninger til distributions- og bykørsel. Forventningen fra transportbranchen og kunderne er høje - især i lyset af, at Scania har taget et så tydeligt lederskab på sig i den tunge del af lastbilbranchen.

"Scania skiller sig ud ved at vise, hvordan driftsøkonomi og bæredygtighed ikke er modstridende interesser, men at de kan gå hånd i hånd," fastslår Stefan Lindblom. "Scanias samlede pakke med bæredygtige transportløsninger til alle typer lastbiltransport viser netop det."

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Kategorier

  • brændstoføkonomi
  • scania
  • lastbiler
  • lastbil

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 600 medarbejdere, indenfor alt fra salg af busser og lastbiler, reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, finansierings- og forsikrings løsninger til vognmænd, marketing og kommunikation, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 16 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038