Pressemeddelelse -

Ishøj Truck Show er lige om hjørnet

Ishøj Truck Show byder igen på hundredvis af flotte lastbiler og veteranlastbiler, radiostyrede modellastbiler, mad- og øltelte samt masser af andre aktiviteter for små og store lastbilinteresserede.
Truckerklubben Convoy Buddy står bag Ishøj Truck Show, og de har netop fået de sidste detaljer i det store program på plads. Blandt de største trækplastre i år bliver den svenske customlegende Svempas, der kommer forbi med sine to legendariske showbiler Red Pearl og Jade Wing.Også hollandske Weeda Transport dukker op med deres Scania R 500 ”No Rules”-lastbil, der er blevet kåret til ”The most beautiful truck” i Holland.

  .

Dertil kommer naturligvis en lang, lang række showtrucks og flotte lastbiler fra hele Danmark, som alle deltager i ”skønhedskonkurrencen” i løbet af weekenden.
Årets program byder på et endnu større udbud af livemusik i forhold til de tidligere år. På plakaten står bl.a. Birger Steiwer samt Bibbi og Snif, der spiller country, mens ’Kim Larsen Jam’ spiller hits, som alle kan synge med på. Både lørdag og søndag vil der være opvisning i linedance, og børn og voksne kan besøge Bournonville Wild West-byen og prøve at kaste med lasso og ride på rodeotyr.
Lørdag eftermiddag afvikles modeshow med Scania Truck Gear, der henvender sig både til børn og voksne og til begge køn. Lørdag aften spiller Old Boys Revival op til gallafest og dans i det store fællestelt. Sidste års succes med drifting-opvisning gentages, når frygtløse racerkørere gi’r den gas og kører mere sidelæns end ligeud i hårdt pumpede racerbiler.

Danmarkspremiere på Scania V8 Euro 6

På Ishøj Truck Show 2013 deltager ud over de mange chauffører og vognmænd med deres flotte lastbiler også en lang række leverandører til lastbilbranchen. Værkstedet bliver ryddet til lejligheden for at gøre plads til et stort antal indendørs stande, hvor leverandørerne kan præsentere de sidste nye produkter og serviceydelser til transportbranchen. Udendørs præsenterer Scania et bredt udvalg af sit brede lastbilprogram og benytter lejligheden til en Danmarkspremiere, nemlig den helt nye Scania R 580 Streamline med V8-motor i Euro 6-version. Det bliver også muligt at få en god faglig snak, når Scania præsenterer en lang række velkendte og nye serviceydelser til transportbranchen. Det gælder bl.a. chaufføruddannelse på Scania Driver Academy, Scania Communicator kommunikationssystemer med elektroniske hjælpeværktøjer til bedre driftsøkonomi samt service- og reparationsaftaler, garantiordninger mm. Entré til Ishøj Truck Show koster kr. 25 for voksne, mens børn under 15 år kommer gratis ind. Scania forventer op imod 5.000 gæster i løbet af showet, og der er gratis veteran-shuttlebus med ½-times drift fra Ishøj S-station og den nærliggende P-plads lørdag kl. 10-18 og søndag kl. 9-17.

Related links

Emner

  • Lastbiler, transportbil

I dag er Scania en førende producent af tunge lastbiler, busser og turistbusser og af industrielle motorer og marinemotorer. Desuden udbyder og sælger virksomheden et bredt udvalg af servicerelaterede produkter og finansieringsydelser.
Scania driver virksomhed i cirka 100 lande og har mere end 35.000 ansatte. Af disse arbejder 2.400 med forskning og udvikling – hovedsagelig i Sverige, tæt på virksomhedens produktionsenheder. Scanias hovedindkøbsafdeling suppleres af lokale indkøbsafdelinger i Polen, Tjekkiet, USA og Kina. Produktionen finder sted i Europa og Latinamerika. Desuden arbejder der ca. 20.000 medarbejdere i Scanias uafhængige salgs- og serviceorganisation.

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038

Relateret materiale